I projektets sidste faser er det ikke nok at alle på teamet har fokus på at sparke bolden i mål. Der skal også skabes en kommunikationskultur, der bidrager til en fælles vinderstemning. Manglende ”sense of urgency” skaber nervøsitet og frustration på alle niveauer.
Eksempel på ufokuseret kommunikation :
Fodboldholdet sidder i omklædningsrummet før straffesparkskonkurrencen i årets sidste kamp. Alle tænker på hvordan bolden skal bankes i nettet, mentalt gennemgår spillerne egne skridt til mål og glæder sig til at modtage publikums hyldest og drikke pils ovenpå sejren. Mikkel ”The coach” tjekker rækkefølgen en sidste gang. Spændingen er intens og ingen taler. Pludselig siger Søren: ”Vi skal også huske at lave en plan for, hvem der kører til hvilke kampe i næste sæson”.
Der er vist ingen grund til at grave i, hvorledes teamets ”sense of urgency” bliver påvirket af Sørens ufokuseret kommunikation.
Vis hinanden at I løber efter den samme bold…
Eksempelvis bør man i 11. time nøje overveje, hvad man kaster op til åben diskussion eller inspiration på teamet. F.eks. bør man ikke begynde at diskutere detaljer i tidligere eller fremtidige projekter, da det gør ens teammedlemmer opmærksomme på, at fokus ikke er kollektiv og negative kontrolmekanismer starter op. Det skaber frustration og eventuelle konflikter i en vigtig, intensiv og måske i forvejen anspændt periode. Selvom emnet om tidligere eller fremtidige projekter måske er relevant og vigtigt, så samler det ikke den nødvendige fokus lige før man skal løbe over målstregen.
Houston, we are ready to launch… 10… 9… 8… ”anybody seen the donuts?”… 7… 6… ”Will be back in half an hour”… 5… 4… ”maybe we should consider a blue rocket next time”… 3… 2… 1… 1…. 1!… press that button for f… sake!
