Basis design, online minimalisme, genbrug og standardisering er det nye sorte!
Over de sidste år vi i forhold til grafisk design gjort os en række kontroversielle erfaringer. Gennem konstant produktudvikling af interaktive medier har vi observeret at gennemgribende eller integreret grafisk design ikke spiller en væsentlig rolle i relation til brugeroplevelsen – tværtimod skader integreret grafisk design faktisk indirekte brugeroplevelsen. Med integreret grafisk design menes identitetsskabende elementer (med undtagelse af logo), indlejerede farveskemaer, kreative knapper og brandede animation. Andre ville kalde dette for overdesign.
Integreret grafisk design er lig lav effekt og høje omkostningner…
Igennem vores arbejde har vi erfaret:
- at vi aldrig har kunne påvise, at et re-design af et website har stimuleret brugeradfærden, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Derimod har det kostet en masse penge.
- at identitetsskabende grafikker i en brugergrænseflade kræver individuel tilpasning, hvilket koster uhensigtsmæssig mange programmør ressourcer.
- at i vores månedlige tilfredshedsmålinger giver brugerne os sjældent feedback på, at look & feel skaber værdi – i bedste fald fortæller brugerne at siderne synes rodet!
- at de fordele man får ind på 10 individuelt designede websider ikke kan sammenlignes med de stordriftsfordelene man har med 10 næsten identiske produkter. Stordriftsfordelene kan f.eks. være one-size-fits-all komponenter/widgets, sen variation i produktudviklingen, hurtig time-to-marked via genbrug, standardisering og central og løbende optimering.
- Ved en intern undersøgelse har vi konkluderet at jo mere vi har grafisk designet et website, jo mindre kan vores interne kunder lide websitet og jo mindre vi har designet oplevelsen jo bedre kan kunderne lide websitesene.
Basis design er godt for både interne og eksterne kunder
Vi er bevidste om, at der kræves en vis mængde grafisk design for at guide brugerens læse og scanne rytme, skabe genkendelighed og tryghed – den type grafisk design kalder vi får ”Basis design”. Basis design er hvad vi vil have og integreret grafisk design fremadrettet er totalt bandlyst. Det giver os følgende fordele:
- vores indhold får mere focus, da tætlæggende grafisk design ikke vil forstyrre kommunikationen. Målet med at designe brugergrænseflader er at skabe fri passage til indholdet.
- vi vil ikke længere have omkostninger til at vedligeholde adskillige mindre grafiske variationer og komponenter. I stedet for kan vi bruge tiden på nyudvikling, konceptudvikling og brugervenlighedsarbejde, som vi ved vil gavne brugeren eller forretningen.
- vores annoncørers annoncer skal ikke konkurrere om opmærksomhed med en masse fyld-grafik, hvorfor annoncøren heller ikke har brug for at overgøre sit grafiske design for at overdøve den støj vi introducerer.
Der er forskel på grafisk design online og offline
Årsagen til at grafisk design ikke har den samme effekt online, som offline kan skyldtes:
- at online brugeren er målrettet og handlingsorienteret og alt hvad der kommer i vejen opfattes som støj, mens at en offline oplevelsen har en begyndelse og en slutning (ikke-hyperlinket) og det er muligt at designe hele kronologien i oplevelsen.
- at der ikke er noget eksklusivt og differentierende i online grafisk design, da (næsten) alt online er gratis og tilgængeligt for alle og brugeren derfor ikke følger sig speciel ved at være en del af og ‘at have råd’ til oplevelsen. Derfor sætter brugeren i stedet pris på faktorer som brugervenlighed, hastighed og brugbarhed.
- Online oplevelse berører kun en sans – nemlig at se, mens offline oplevelsen berører lyd (gnitrende papir), følelse (et fysisk product), at se og at dufte papir og kaffe. Måske er det en af årsagerne til flere og flere tager deres laptop med på café? ☺
Her er en række eksempler på websites/services der bruger ”basis design” med succes: Google, Facebook, Basecamp, styleGALLERY, iPhone GUI, boliga.dk, pengeautomater, Trendsales og craigslist.com, hvoraf sidstnævnte slipper afsted med slet ikke at have, hvad man vil opfatte som et grafisk design! ☺
Tips:
- Brug tiden på at få oplevelsen til at funke og ikke på at få sitet til at “blinke”.
- Design ud fra et mantraet “at intet må kunne gå galt” fremfor “det kunne være fedt, hvis..”. Der skal 5 positive stimuli til balancere et negativt stimuli, så start med at sikre at du ikke gør dine brugere arrige…
Som eksempel på forskellen mellem basis design og integreret design, så kan man se på min og min kollega Anders’ cykel. Hans er simpel og uden for meget lir og min er har masser af “MBK” branding, fartstriber og unødvendige dele der skal vedligeholdes. Underligt at det var min cykel der blev stjålet!

Jeg ved ikke rigtig om jeg er helt enig med dig, da jeg trods alt mener at visuel identitet er vigtig på nettet, men en af dine pointer er ret god (og du må gerne kommunikere den til alle marketingsfolk derude): Der er forskel på grafisk design offline og online (tilføjelse: og på tv). Web er et medie for sig selv, og man skal designe specifikt til det, og ikke lave et website, der ligner et kuponkatalog eller en tv-reklame.
Iøvrigt, apropos Craigslist så er der en ret god artikel om det på Wired (http://www.wired.com/entertainment/theweb/magazine/17-09/ff_craigslist), bl.a. med forslag til redesign.
Enig i mange af dine betragtninger.
Men, måske ikke helt enig i, at de to cykler illustrerer dine pointer.
Din kollega har givet køb på:
* at være tør/ren efter cykelturen
* at kunne stille cyklen fra sig – uden at skulle lede efter en støttevæg hver gang.
* at kunne have bagage med
* at kunne køre mere end 10km. uden at få ondt i armene, etc. etc.
Det er vel ret basal (fornuftig) funktionalitet på en cykel. Det ser måske rodet ud, men det giver værdi.
@Ernst
Tak for din kommentar:)
Du har ret. Der er nogle funktionelle forskelle på de to cykler, hvilket gør min kollegas cykel endnu mere simpel i utrykket end min cykel.
Det var meningen at eksemplet skulle illustrere den ikke-funktionelle designforskel som blot ender med at være en omkostning uden værdi for brugeren. F.eks. “MBK” udskæringer i håndtagene, “MBK” fræsninger i stellet, “MBK” fræsninger i fælge, en saddel lavet af to forskellige farver materialer og alle mulige andre små krusseduller skåret i stellet.
Så hvis min cykel dukker op igen, så finder jeg en alternativ cykel at benchmark’e mod:)
ARTURO // jun 25, 2010 at 22:57
Pillspot.org. Canadian Health&Care.Special Internet Prices.No prescription online pharmacy.Pillspot.org. Vitamins@buy.online” rel=”nofollow”>.…
Categories: Womens Health.Anti-allergic/Asthma.Blood Pressure/Heart.Antidiabetic.Mental HealthAntidepressants.Stop SmokingSkin Care.Stomach.Antiviral.Anxiety/Sleep Aid.Antibiotics.Eye Care.Mens Health.Vitamins/Herbal Supplements.Weight Loss.Pain R…