Derfor er grafisk design ikke længere en del af webdesign…

Basis design, online minimalisme, genbrug og standardisering er det nye sorte!
Over de sidste år vi i forhold til grafisk design gjort os en række kontroversielle erfaringer. Gennem konstant produktudvikling af interaktive medier har vi observeret at gennemgribende eller integreret grafisk design ikke spiller en væsentlig rolle i relation til brugeroplevelsen – tværtimod skader integreret grafisk design faktisk indirekte brugeroplevelsen. Med integreret grafisk design menes identitetsskabende elementer (med undtagelse af logo), indlejerede farveskemaer, kreative knapper og brandede animation. Andre ville kalde dette for overdesign.

Integreret grafisk design er lig lav effekt og høje omkostningner…
Igennem vores arbejde har vi erfaret:

  • at vi aldrig har kunne påvise, at et re-design af et website har stimuleret brugeradfærden, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Derimod har det kostet en masse penge.
  • at identitetsskabende grafikker i en brugergrænseflade kræver individuel tilpasning, hvilket koster uhensigtsmæssig mange programmør ressourcer.
  • at i vores månedlige tilfredshedsmålinger giver brugerne os sjældent feedback på, at look & feel skaber værdi – i bedste fald fortæller brugerne at siderne synes rodet!
  • at de fordele man får ind på 10 individuelt designede websider ikke kan sammenlignes med de  stordriftsfordelene man har med 10 næsten identiske produkter. Stordriftsfordelene kan f.eks. være one-size-fits-all komponenter/widgets, sen variation i produktudviklingen, hurtig time-to-marked via genbrug, standardisering og central og løbende optimering.
  • Ved en intern undersøgelse har vi konkluderet at jo mere vi har grafisk designet et website, jo mindre kan vores interne kunder lide websitet og jo mindre vi har designet oplevelsen jo bedre kan kunderne lide websitesene.

Basis design er godt for både interne og eksterne kunder
Vi er bevidste om, at der kræves en vis mængde grafisk design for at guide brugerens læse og scanne rytme, skabe genkendelighed og tryghed – den type grafisk design kalder vi får ”Basis design”. Basis design er hvad vi vil have og integreret grafisk design fremadrettet er totalt bandlyst. Det giver os følgende fordele:

  • vores indhold får mere focus, da tætlæggende grafisk design ikke vil forstyrre kommunikationen. Målet med at designe brugergrænseflader er at skabe fri passage til indholdet.
  • vi vil ikke længere have omkostninger til at vedligeholde adskillige mindre grafiske variationer og komponenter. I stedet for kan vi bruge tiden på nyudvikling, konceptudvikling og brugervenlighedsarbejde, som vi ved vil gavne brugeren eller forretningen.
  • vores annoncørers annoncer skal ikke konkurrere om opmærksomhed med en masse fyld-grafik, hvorfor annoncøren heller ikke har brug for at overgøre sit grafiske design for at overdøve den støj vi introducerer.

Der er forskel på grafisk design online og offline
Årsagen til at grafisk design ikke har den samme effekt online, som offline kan skyldtes:

  1. at online brugeren er målrettet og handlingsorienteret og alt hvad der kommer i vejen opfattes som støj, mens at en offline oplevelsen har en begyndelse og en slutning (ikke-hyperlinket) og det er muligt at designe hele kronologien i oplevelsen.
  2. at der ikke er noget eksklusivt og differentierende i online grafisk design, da (næsten) alt online er gratis og tilgængeligt for alle og brugeren derfor ikke følger sig speciel ved at være en del af og ‘at have råd’ til oplevelsen. Derfor sætter brugeren i stedet pris på faktorer som brugervenlighed, hastighed og brugbarhed.
  3. Online oplevelse berører kun en sans – nemlig at se, mens offline oplevelsen berører lyd (gnitrende papir), følelse (et fysisk product),  at se og at dufte papir og kaffe. Måske er det en af årsagerne til flere og flere tager deres laptop med på café? ☺

Her er en række eksempler på websites/services der bruger ”basis design” med succes: Google, Facebook, Basecamp, styleGALLERY, iPhone GUI, boliga.dk, pengeautomater, Trendsales og craigslist.com, hvoraf sidstnævnte slipper afsted med slet ikke at have, hvad man vil opfatte som et grafisk design! ☺

Tips:

  • Brug tiden på at få oplevelsen til at funke og ikke på at få sitet til at “blinke”.
  • Design ud fra et mantraet “at intet må kunne gå galt” fremfor “det kunne være fedt, hvis..”. Der skal 5 positive stimuli til balancere et negativt stimuli, så start med at sikre at du ikke gør dine brugere arrige…

cykler.jpg

Som eksempel på forskellen mellem basis design og integreret design, så kan man se på min og min kollega Anders’ cykel. Hans er simpel og uden for meget lir og min er har masser af “MBK” branding, fartstriber og unødvendige dele der skal vedligeholdes. Underligt at det var min cykel der blev stjålet!


Mine 10 tips til brugerdrevet innovation og udvikling

My 10 tips for user driven innovation and development.
Feedback og kommentarer modtages med kyshånd:)


Guide til simplicitet

I præsentationen giver Giles Colborne eksempler på, hvorfor simplicitet er en nødvendighed og hvordan man kan opnå simplicitet i et produkt eller en service. Materialet vil kunne anvendes til øvelser og workshops med temaet simplicitet.

Se guiden som præsentation og klik dig igennem de enkelte slides.


Nyt medie i nye klæder…

Vi har idag introduceret en smagsprøve på et nyt underholdende ben i M! universet: mmm-mag.

mmm-mag er en fusion mellem det lækre layoutede print magasin og det interaktive website. Tjek det ud på www.mmm.dk/mag - feedback modtages med kyshånd. Magasinet produceres af Søren Baastrup og Lasse Schelbeck fra Benjamin Media.
mmm-mag.jpg


Tjekket elektronisk betaling

I april har jeg oplevet to elektroniske betalingsformer, der gjorde det nemt for mig at blive kunde – så nemt at jeg købte varer jeg ikke havde planlagt

Den Blå Lagune, Island – betaling via RFID armbånd.

rfid.jpg

Før man kaster sin krop ud i den Blå Lagune på Island efterlader man, som på andre badeanstalter, sin pung i omklædningen. Hvis man bliver sulten i løbet af opholdet og besøger stedets restaurant, så betaler man simpelthen med sit armbånd – eller rettere en lille RFID chip i armbåndet. Før man kan tjekke ud af badeanstalten, skal eventuelle udeståender på chippen betales. Betalingen virkede super simpel og nem – og jeg fik en isJ

 

Virgin Americas, San Francisco til Las Vegas – selvbetjening via indbygget kortlæser.

virgin_betaling.jpg

På vej til Las Vegas stoppede jeg stewardessen for at bestille en øl. Hun gjorde mig opmærksom på, at service foregik via flyets underholdsningssystem. Så jeg tændte for systemet og trykkede hurtigt ”Shop” + ”Drinks” + ”Heiniken” og ”Check out”. Herefter kunne jeg køre mit Visakort igennem en indbygget kortlæser i skærmen og vupti – min øl blev leveret i løbet af 1 minut. Udover jeg brugte en del tid på at spille Vectoroids (gammel Commodore 64 klasikker) og forsøgte at chatte med andre på flyet, så købte jeg også CO2 kvoter for $5 og støttede en vandprojekt med $2.  Jeg tror, at jeg købte ”god samvittighed”, fordi transaktionen var yderst tilgængelig.


Jonatan Spang laver kreativ kundeundersøgelse

I går havde jeg igen fornøjelsen af at se Late Night Lørdag på Nørrebro Teater. Konceptet er super Nørrebrosk og beskrives af teatret selv som ‘en servering af scenekunst i småbidder under helt uhøjtidelige former’. Arrangementet er så tilbagelænet at man må tage dåsebajere med i salen og gå efter refils når man har lyst… sejt!

Teaterdirektøren Jonatan Spang virker selv som underholdende bindemiddel mellem de forskellige indslag, som igår inkluderede Bjørn Svin, Jan Gintberg, Ida Østergaard m.f.

Underforestillingen gjorde jeg en interessant observation angående Jonatan Spang og hans forhold til gæsterne: Han brugte den uformelle dialog til at lave markedsanalyse. Indpakket i hans underholdende indslag, fik han håndsoprækninger og klapsalver på spørgsmål som: “Hvor mange har været her før?” (Cirka 50%), “Hvor mange har set forstillingen ‘En skærsommernatskommedie?’” (cirka 20%”)…

I forbindelse med teater får man selvfølgelig også umiddelbar kundefeedback i form af latter og klapsalver, hvilket indikerer hvad der virker og hvad der ikke virker – uden at trække kunderne igennem lange kedelige spørgeskemaer og dyre antropologiske undersøgelser.Det må være rart.

Efter showet brugte Direktør Spang en anden tjekket finte for at få kundernes feedback: I stedet for at drikke håndbajere med kunstnerne i garderoben, så modtog han de gæsterne i teatrets udgang. På denne måde gennemførte han sin egen sanselige exit poll, hvilket potentielt giver ham brugbar feedback i form af kommentarer, iaktagelse af ansigtsudtryk og stemning. Jeg tror endda at flere kvindelige gæster var parate til at give mere feedback over en drink eller to!

Fed aften og fedt at opleve en teaterdirektør, der interesserer sig for kunderne:)


Hjælp: Hvad er relevant for vores kunder og hvordan skabes relevans?

The never ending storyI mit team har vi på det seneste diskuteret, hvordan vi skaber en relevans for brugeren på vores medie websites f.eks. woman.dk. Hvis vi på hver enkelt side på hele websitet kan skabe relevant underholdning for den enkelte bruger her og nu, må vi formode at brugeren bliver på sitet “5 minutter ekstra” – en drøm for både os og Fakta! Vi vil så gerne have de bounce rates (afvisningsprocenter) længere ned:)

Som alle andre website-ejere kender vi teknikken “no dead ends” – at uanset hvor brugeren er på sitet, så vil brugeren altid blive præsenteret for relevant og relateret indhold – som bidrager til at skabe “Den uendelige historie”. Derved sikrer vi, at brugeren ikke forlader sitet, fordi at han eller hun ikke længere kan finde indhold at underholde sig med. Det er dog et lille problem med at skabe den uendelige historie: Hvordan sikrer vi at det relaterede indhold, som vi viser brugeren, rent faktisk også er relevant for brugeren?

Relevansen i det enkelte stykke indhold

Som udgangspunkt må man forvente at det enkelte stykke indhold er relevant for brugeren – ellers vil brugeren ikke  browse til siden, hvor indholdet præsenteres. Der vil selvfølgelig være masser af situationer, hvor brugeren hurtigt konkluderer, at indholdet ikke er relevant og forlader siden øjeblikkeligt. Såfremt at afvisningen af siden ikke skyldtes indholdets tilgængelighed eller kvalitet, må man konkludere at brugeren alt andet lige ikke i er målgruppen for indholdet. Der er intet at gøre for at redde denne bruger. Vi kigger derfor kun på de brugere, der rent faktisk finder indholdet relevant. For disse brugere har journalisten flere muligheder for at forlænge oplevelsen af det aktuelle indhold – journalisten kan blandt andet tilbyde brugeren relaterede og relevante:

  • gallerier
  • videoer
  • faktabokse
  • historier
  • links
  • debatter

Når historien er læst, alle gallerier og videoer er set og debatten er banket til døde, så er der endnu flere muligheder for at forlænge brugerens oplevelse i indholdets kontekst.

Konteksten af det enkelte stykke indhold

Et andet område, hvor vi kan skabe yderligere relevans for brugeren, er i indholdets kontekst. Vi har haft tendens til at give brugeren en masse muligheder for at navigere videre rundt på vores site, en masse muligheder for at tilmelde sig fangkroge for at vi vil kunne kommunikere og tiltrække brugeren igen – f.eks. via nyhedsbreve, addThis m.m. Men i virkeligheden har disse muligheder kun relevans for os (da vi gerne vil kommunikere med brugeren igen) og ikke for brugeren – i hvert fald ikke her og nu. Vi har også vist brugeren “Mest populære i denne kategori” og “Seneste i denne kategori” og meget andet. Men i virkeligheden er sandsynligheden for at dette indhold er relevant for brugeren meget lille, da vi har få generelle kategorier, hvor artiklerne kan behandle meget forskellige tema og dermed ikke være væsentlig relateret. Videre skal man også huske på, at mange brugere kommer direkte via søgemaskiner og slet ikke kender vores kategorier, hvorfor relevansen falder til det absolutte nulpunkt.

Et godt eksempel, som vi selv har studeret, er en bruger der har googlet “Manolo Blahnik” – costume.dk kommer op på en flot andenplads på google.dk med artiklen “Carries blå Manolo Blahnik er sat til salg“. Hvis man ser artiklens kontekst dags dato, så ser man at brugeren, efter at have læst artiklen, kan vælge en artikkel om “5 trin til skøn hud” og “Ole Henriksens skønhedstips” – ikke særligt relevant for en bruger der har søgt på “Manolo Blahnik” som nok snarere er interesseret i “Sex & The City”, “Carrie Bradshaw”, “sko fetichisme”, “New York” og “Shopping”. Vi skal vist være bedre til at skabe relevans i vores indholds kontekst – i hvert fald synes der at være room-for-improvement! Hvordan gør vi så det?

  • Ved at lade journalisten vælge alle teasere i en artikkels kontekst? Altså gøre alle artikler til små temaer.
  • Ved at gentage søgninger fra søgemaskine i egen søgemaskine og præsentere alt “Manolo Blahnik” indhold fra Costume.dk i artiklens kontekst? Altså oversætte brugerens input til site-søgninger?
  • Ved at bygge mindre temaer på tværs af et site i stedet for de store kategorier, som f.eks. “Mode” eller “Nyheder” og istedet skabe mini-tema a la “Efterårets sko” og “Sko perler” og skabe små temaer rundt om individuelt indhold?
  • Ved at opbygge taxonomier, folksonomier og indarbejde tagging som et navigationselement på alt indhold, samt bruge journalistens tags til at skabe artiklens kontekst?
  • Ved at anvende statistiske metoder a la collaborative filtering eller content filtering (hvilket synes tungt, nørdet og dyrt)?

Såfremt du har erfaring med at skabe relevans på høj-volumen websites og har viden om hvilke af ovenstående tilgange er effektive – alene eller kombineret, så vil jeg meget gerne høre fra dig – skriv en kommentar eller kontakt mig direkte

Ellers følg med på vores sites og se hvad vi finder på. Vi prøver i hvert fald at eksperimentere – det kan kun blive bedre!


Magasin indhold i nye klæder…

Screen shot af Monocle website

En af strømningerne på New Media Days 2008 i sidste uge var, at web 3.0 handler om det gode indhold. I denne sammenhæng har jeg fundet et spændende eksempel på fedt magasin indhold på webben - eller rettere pakketering af indholdet. Det er Monocle.com webindhold, jeg tænker på:

  1. Content pakketering: Monocle er et traditionel magasinhus og har måske ikke kapaciteten til at producere video rapportager – men ligesom f.eks. Benjamin Media har Monocle gode still billeder og dygtige journalister. Der er ingen tvivl om at det er fedt at se videoklips på webben, men video indhold er dyrt at producere og udstyret svært tilgængeligt. Monocle har løst denne video udfordring ved at skabe levende billeder ved en kombination af slideshows (still billeder) og speak - råmateriale som det typiske magasinhus har adgang til. Det er fedt og nemt at producere. Se eksempler her:
    http://www.monocle.com/sections/edits/Web-Articles/Summer-Top-10/
    http://www.monocle.com/sections/affairs/Web-Articles/Abuja/
    http://www.monocle.com/sections/design/Web-Articles/Beijing-Olympic-gold-rush/
  2. Content distribution: Da Monocle har formået at pakketere magasin indhold som audio/video har de oprettet en podcast i iTunes for at være tilgængelige for de købestærke iPod/iPhone ejere. På denne måde har de offline iPod / iPhone brugere adgang til fedt magasin indhold på farten via deres gadget – og audio/video indhold egner sig bedre til mobilen/gadgets end skrevet tekst, da det er nemmere at se/lytte end at læse, når du er på farten.
  3. Content kontext: Ud over kontektuel promovering af værktøjer til content distribution a la iTunes og “print” funktion, så har Monocle en meget unørded og elegant måde at præsentere tags, rss feeds, podscasts, relaterede artikler og eksterne links på. Synlig og kontekstuel uden at være anmasende. Læg også mærke til den måde som Monocle spejler sin menu i sidens footer. Footer er identisk med menu - men footer er åbnet op for videre navigation til underkategorier. Elegant og brugervenligt.

Udfordringen

Med det rette setup tror jeg ikke produktionensomkostingen til et slideshow med speak vil være større end en artikel med tilhørende billedserier. Dog synes indtægtspotentialet at være mindre, hvis man laver slideshows med speak. Med hensyn til  ”1. Content pakketering” og “2. Content distribution” er der desværre en udfordring: Ingen af disse ideer understøtter en CPM eller CPC baseret forretningsmodel. Billedserier og gallerier, der kan udgøre en større del af trafikken på et website grundet de mange sidevisninger, der kan ligge i en billedserie, bliver reduceret til en sidevisning – nemlig den sidevisning, hvori videoslideshowet bor. Såfremt indholdet bliver distribueret via iTunes er der ikke nogen måde at måle om indholdet (og dermed eventuel annoncering) bliver vist overfor en kunde. Derfor kan denne eksponering ikke sælges til en annoncør. Løsningen rent forretningsmæssigt må derfor være en form for pre-roll sponsorship der købes på f.eks. periode/tema basis. Monocle har på flere af deres rapportager BMW om bord som sponsor.


Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Dommendag: Kinøjserne smutter med produktionen, Indien har flere universitetslærere end Danmark har universitetsstuderende, alt hvad der er digitalt kan piratkopieres und so weiter. Vi er alle interesserede i at vide, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, når produktion, brain-power, IT, nano, bio og hæleri rejser østpå!

Et bud herpå er oplevelser.

“Alle lande har oplevelser, men ikke alle lande kan gøre oplevelser til oplevelseøkonomi”, siger Mark Lorenzen fra Imagine, CBS. Derfor har Handelshøjskolen i samarbejde med Tuborgfonden søsat et omfattende forskningsprojekt for at kortlægge Danmarks potentialer indenfor en række oplevelsesindustrier. I sidste uge udkom de første rapporter fra forskningsprojektet, som er blevet udgivet på Samfundslitteratur.

“Film i den danske oplevelsesøkonomi”, Rikke Wümpelmann
“Events i den danske oplevelsesøkonomi”, Jens Nielsen
“Den danske oplevelsesøkonomi”, Trine Bille, Mark Lorenzen
“Museerne i den danske oplevelsesøkonomi”, Dorthe Skot-Hansen
“Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi”, Rasmus K. Storm, Henrik H. Brandt
“Software Games in the Danish Experience Economy”, Nicholas O´Keeffe
“Fashion in the Danish Experience Economy”, Yen Tran
“The Political Promotion of the Experience Economy and Creative Industries”, Sofie Birch Mathiasen

Hvis du ikke orker at købe og læse rapporterne, så har Berlingske lavet et ultrakort resume af 6 bind - så ved du i hvert fald hvordan landet ligger!

Hvad tror du Danmark skal leve af i fremtiden? Skriv gerne en kommentar:)


Kun en årsag til at være kunde i Danske Bank…

Hvis jeg kunne jonglere lige så mange gange med en bold, som jeg kan finde årsage til at forlader Danske Bank som kunde… ja, så ville jeg komme med i Danske Banks “Gør det du er bedst til” reklamekampagne.

Senest overgik de dog sig selv. Første gang nogen sinde jeg har bedt DDB om hjælp i løbet af vores snart 25 årige relation endte det med at de igen gav mig fingere. Du kender sikkert situationen. Du sidder på et hotel værelse i Las Vegas – dit visakort OG mobiltelefon er blevet spærret dag 1 i syndens by. Under meget besvær får du fat i Danske Bank der blot oplyser at du har hævet for meget på dit visakort i løbet af en dag (som om at jeg ikke vidste det i forvejen!). For den flotte pris på 200 kr. vil de tilbyde at åbne kortet igen… Thanks for nothing!

Nå, årsagen til at jeg stadig er kunde i banken, skyldtes en meget brugbar tjeneste i DB’s netbank, som de kalder “Regnskab og Budget”. Denne tjeneste kan “lugte” hvad du bruger dit dankort til og kategorisere dit forbrug i relevante mapper/konti. For mit vedkomne har jeg sat tjenesten til at lugte på f.eks. “Brugsen”, “Netto”, “Sats”, “Taxa” og ”Taxi”. Herefter kategorisere tjenesten helt automatisk dankort poster der indeholder de aktuelle ord under hhv. “Dagligvarer” (Brugsen, Netto), “Fritid” (Sats) og “Transport” (Taxa, Taxi). De poster som ikke automatisk kategoriseres, sorterer jeg en gang om måneden. Det gør at jeg altid har 100% styr på hvad jeg bruger mine penge på, unden nogensinde at gå rundt og vende bonner. Videre har jeg også overblik over, hvis mit forbrug stiger i en bestemt kategori eller om der er balance mellem de udlæg, som jeg har haft for min arbejdsgiver og de penge som min arbejdsgiver har betalt mig tilbage.

Denne tjeneste gør at jeg bliver hos Danske Bank – indtil at en anden bank tilbyder tjenesten og kan importere mine data fra de sidste 3 år:)