Cool: Alle der forsøger at tilfredsstille verdens energibehov uden fosile brændstoffer er cool.
Grøn: Strømproduktion uden kraftværk, fosile brændstoffer og et elnet må nok siges at være mørkegrøn.
Pris: -
Prøv det: Se videoen.

Cool: Ja, for fa’en.
Grøn: Desværre. Ekstra transport er nødvendig for at levere varerne til kundens dør, fremfor at levere varerne på paller til et supermarked.
Pris: Ja, det melder historien ikke noget om.
Prøv det: I Seoul…

Variabel #1: Aggressiv innovationskultur
Innovationskulturen indenfor den digitale mediebranche i USA (primært Silicon Valley) er så enorm og aggressiv at man som dansker mister pusten ved at tænke på det.

Variabel #2: Stor målgruppe fra fødslen
Prototyper og beta produkter, som er kimen til den egentlige innovation, har i USA et potentielt publikum (reach) på 250 millioner amerikanere. Amerikanske beta produkter har altså et enormt hjemmebane publikum med samme sprog, kultur og lovgivning. Et publikum som har mulighed for afprøve og forelske sig i den første version af produktet.

I Danmark har vi på en god måned 5,5 millioner indbyggere, hvilket er en lille masse til at skabe og teste en nyt digitalt medie på. Især hvis mediet henvender sig til en niche og at forretningen har brug for ansatte.

Variabel #3: Mange timer til lavere løn
I forhold til danskere arbejder amerikanere både flere timer om dagen, flere dage om året og til en lavere løn end i Danmark, hvilket alt andet lige gør det er billigere at producere den første beta version af et produkt i USA.

Variabel #4: Ingen handelsfriktion
I modsætningen til fysiske produkter, så findes der ingen handelsbarrierer på digitale produkter, da ingen varer skal flyttes eller fortoldes – ethvert produkt er kun et klik væk.

Kunderne behøver altså ikke forholde sig til om produktet er amerikansk (f.eks. Facebook, iTunes, Google) eller dansk (f.eks. dating.dk, TDC Play, Jubii), hvilket gør landegrænser usynlige og handelsfriktion ikke-eksisterende.

Summa summarum
Som jeg har eksemplificeret i nedenstående tabel, så koster beta-udviklingen af et digital produkt rent ressourcemæssigt det samme i USA og Danmark, da vi har nogenlunde de samme kompetencer (IQ). Derimod arbejder amerikanere mere end danskere og tjener mindre. Det giver USA en innovativ konkurrencefordel. Jeg har opfundet en metrik til anledningen, som jeg kalder Innovativ Konkurrence Faktor (IKF). Som det ses, så har USA en IKF på 1,7 (a) udelukkende pga. arbejdstid og lønniveau. Altså vil den første prototype/beta version være 1/1,7 = 58% dyrere at udvikle i Danmark end i USA.

Hvis man gearer denne amerikanske konkurrencefordel med den større amerikanske målgruppe (beta reach), så ser man at den relative danske innovationsomkostning stiger markant, hvilket giver Amerikanerne en samlet IKF på 85 (b). Med det danske sprog og danske målgruppe har vi altså en innovativ udfordring!

* IKF = Innovativ Konkurrence Faktor

Hvad gør vi så?

1. Vi må udvikle vores produkter 58% mere effektivt end amerikanerne for at kompensere for produktiviteten (arbejdstid og lønforskel) og dermed holde IKF i balance. Det kræver sublime kompetencer og høj hastighed i innovation og produktudvikling.
2. Vi skal udvikle produkter til det europæiske / engelsktalende marked for at at kompensere for målgruppeforskelle og dermed holde IKF i balance.

Lad os diskutere kinøjserne, dansk selskabsskat, demografisk leverpostej og jantelov en anden god gang :o)

Se også mine slides 10 tips til brugercentreret produktudvikling, hvor tip 4-6 handler om prioriteringskultur, prioriteringspoker m.m.

overskrift.dk – hold øje med hvad blogs’ene skriver om dig.
Overskrift.dk er en søgemaskine, hvor du primært kan søge i danske blogs. Hvis jeg vil vide, hvilke bloggere der skriver om vores produkt styleGALLERY, søger jeg blot på ”stylegallery” og vupti, så har jeg et overblik over hvad danske bloggere skriver om styleGALLERY. Prøv søgningen her. For at lette mit spion-arbejde har jeg oprettet en profil på overskrift.dk, så jeg modtager en mail hver gang en blogger nævner ordet ”stylegallery”. På denne måde følger jeg med i positiv og negativ feedback til sitet uden at røre en finger. Alternativer til overskrift.dk er Google Blog search eller Techonorati, som dog ikke kun har dansk fokus.

digg.com – hvad er hot i USA lige nu?
Digg er endnu ikke slået igennem i Europa, men hvis man er trendspotter eller blot nysgerrig som mig, så kan nem nemt undersøge hvad der rykker i U.S.A. lige nu. Digg samler overskrifter fra en masse medier og brugerne kan ”Digge” historien – altså stemme på historien. De historier som får flest diggs ryger længst op ad toplisten og bliver dermed prioriteret visuelt højest på de forskellige toplister. Se f.eks. kategorien ”Lifestyle”. I USA leder Digg ligeså meget trafik til de store nyhedssites som Google.com

Google Insight – find og sæt tid på sæsonens tendenser.
Hvis du ikke ved hvilket tidspunkt på året hvor du skal lancere din kampagne eller vil tjekke om din celebrety street credit er stigende eller faldende, så kan du via Google Insight få en indikation af, hvor mange der søger efter et bestemt ord eller frase og i hvilke perioder søgningerne gennemføres. Hvis du søger på ”Støvler”, kan du se at pigerne allerede begynder at google støvler i slutningen af juli, hvis du skriver ”Sys Bjerre”, så kan du se at hun var en døgnflue og hvis du skriver ”Medina” kan du se at hende popularitet stadig går op ad.

Integreret grafisk design er lig lav effekt og høje omkostningner…
Igennem vores arbejde har vi erfaret:

• at vi aldrig har kunne påvise, at et re-design af et website har stimuleret brugeradfærden, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Derimod har det kostet en masse penge.
• at identitetsskabende grafikker i en brugergrænseflade kræver individuel tilpasning, hvilket koster uhensigtsmæssig mange programmør ressourcer.
• at i vores månedlige tilfredshedsmålinger giver brugerne os sjældent feedback på, at look & feel skaber værdi – i bedste fald fortæller brugerne at siderne synes rodet!
• at de fordele man får ind på 10 individuelt designede websider ikke kan sammenlignes med de  stordriftsfordelene man har med 10 næsten identiske produkter. Stordriftsfordelene kan f.eks. være one-size-fits-all komponenter/widgets, sen variation i produktudviklingen, hurtig time-to-marked via genbrug, standardisering og central og løbende optimering.
• Ved en intern undersøgelse har vi konkluderet at jo mere vi har grafisk designet et website, jo mindre kan vores interne kunder lide websitet og jo mindre vi har designet oplevelsen jo bedre kan kunderne lide websitesene.

Basis design er godt for både interne og eksterne kunder
Vi er bevidste om, at der kræves en vis mængde grafisk design for at guide brugerens læse og scanne rytme, skabe genkendelighed og tryghed – den type grafisk design kalder vi får ”Basis design”. Basis design er hvad vi vil have og integreret grafisk design fremadrettet er totalt bandlyst. Det giver os følgende fordele:

• vores indhold får mere focus, da tætlæggende grafisk design ikke vil forstyrre kommunikationen. Målet med at designe brugergrænseflader er at skabe fri passage til indholdet.
• vi vil ikke længere have omkostninger til at vedligeholde adskillige mindre grafiske variationer og komponenter. I stedet for kan vi bruge tiden på nyudvikling, konceptudvikling og brugervenlighedsarbejde, som vi ved vil gavne brugeren eller forretningen.
• vores annoncørers annoncer skal ikke konkurrere om opmærksomhed med en masse fyld-grafik, hvorfor annoncøren heller ikke har brug for at overgøre sit grafiske design for at overdøve den støj vi introducerer.

Der er forskel på grafisk design online og offline
Årsagen til at grafisk design ikke har den samme effekt online, som offline kan skyldtes:

1. at online brugeren er målrettet og handlingsorienteret og alt hvad der kommer i vejen opfattes som støj, mens at en offline oplevelsen har en begyndelse og en slutning (ikke-hyperlinket) og det er muligt at designe hele kronologien i oplevelsen.
2. at der ikke er noget eksklusivt og differentierende i online grafisk design, da (næsten) alt online er gratis og tilgængeligt for alle og brugeren derfor ikke følger sig speciel ved at være en del af og ‘at have råd’ til oplevelsen. Derfor sætter brugeren i stedet pris på faktorer som brugervenlighed, hastighed og brugbarhed.
3. Online oplevelse berører kun en sans – nemlig at se, mens offline oplevelsen berører lyd (gnitrende papir), følelse (et fysisk product),  at se og at dufte papir og kaffe. Måske er det en af årsagerne til flere og flere tager deres laptop med på café? ☺

Her er en række eksempler på websites/services der bruger ”basis design” med succes: Google, Facebook, Basecamp, styleGALLERY, iPhone GUI, boliga.dk, pengeautomater, Trendsales og craigslist.com, hvoraf sidstnævnte slipper afsted med slet ikke at have, hvad man vil opfatte som et grafisk design! ☺

Tips:

• Brug tiden på at få oplevelsen til at funke og ikke på at få sitet til at “blinke”.
• Design ud fra et mantraet “at intet må kunne gå galt” fremfor “det kunne være fedt, hvis..”. Der skal 5 positive stimuli til balancere et negativt stimuli, så start med at sikre at du ikke gør dine brugere arrige…

Som eksempel på forskellen mellem basis design og integreret design, så kan man se på min og min kollega Anders’ cykel. Hans er simpel og uden for meget lir og min er har masser af “MBK” branding, fartstriber og unødvendige dele der skal vedligeholdes. Underligt at det var min cykel der blev stjålet!

Se guiden som præsentation og klik dig igennem de enkelte slides.

mmm-mag er en fusion mellem det lækre layoutede print magasin og det interaktive website. Tjek det ud på www.mmm.dk/mag - feedback modtages med kyshånd. Magasinet produceres af Søren Baastrup og Lasse Schelbeck fra Benjamin Media.

httpv://www.youtube.com/watch?v=jpEnFwiqdx8&feature=fvst