Cool: Alle der forsøger at tilfredsstille verdens energibehov uden fosile brændstoffer er cool.
Grøn: Strømproduktion uden kraftværk, fosile brændstoffer og et elnet må nok siges at være mørkegrøn.
Pris: -
Prøv det: Se videoen.

Cool: Ja… som magasinreklame. Som virkelig billboard vil forbikørende nok tænke at der er brug for en elektrikker til at fikse de ødelagte lamper.
Grøn: Ja, en projektør bruger mindre energi end fire.
Pris: -
Prøv det: I Sydafrika.

Cool: Ja, for fa’en.
Grøn: Desværre. Ekstra transport er nødvendig for at levere varerne til kundens dør, fremfor at levere varerne på paller til et supermarked.
Pris: Ja, det melder historien ikke noget om.
Prøv det: I Seoul…

Post Danmark har fået et fix ide. I stedet for at stå i kø på posthuset for at købe det årlige frimærke, så kan man nu sms’e sig til et frimærke. Sådan virker det: Du sms’er PORTO til 1900 og tilbage modtager du en kode. Koden skriver du på konvolutten, hvor du normal ville sætte frimærket. Men du slipper ikke for at aflevere brevet i den nærmeste postkasse.

Cool: Hmm… løsningen er fiks, men jeg får ikke en wow-oplevelse. Jeg vil få en større wow-oplevelse, hvis jeg MODTOG et fysisk brev :-)
Grøn:  Ikke specielt. Brevet skal stadigvæk transporteres, men man slipper selvfølgelig for at skulle bruge transport til posthus og postkasse.
Pris: 8 Kr. – altså almindelig takst.
Kom igang: Besøg Post Danmark Mobilporto

Vidste du at den almene amerikaner anvender sit kreditkort så ekstremt, at han må leje opbevaringsrum til at huse sit overforbrug? I så fald kan du måske også forestille dig, hvilke potentialer der ligger i at re-aktivere opbevarede goder, som kan deles, udlejes eller gensælges  via en effektiv social forretningsmodel.

Jeg har lige læst bogen ”What is mine is yours – the rise of collaborativ consumption” af Raschel Bosman. Bogen belyser sociale forbrugstendenser, som udover i sociale medier, også udvikler sig i fysiske miljøer. Bogen perspektiverer hvordan man kan dele fysiske goder og deraf udvikle økonomi, socialt ansvar og miljøforbedringer.

Eksempeler på sociale forretningsmodeller
Et eksempel på en social forretningsmodel er delebiler og samkørsel – et kollektivt forbrug, der giver en tresidet bundlinje:
1. Økonomisk bundlinie: Flere brugere af en bil = flere til at betale de faste omkostninger
2. Social bundlinie: Flere mennesker får adgang til bil og der kommer færre biler i gadebilledet
3. Miljømæssig bundlinie: Færre biler skal produceres, driftes, parkeres og genanvendes.

Raschel Bosman giver også andre fysiske eksempler på sociale forbrugsformer:
- couchsurfing.com (udlån din sofa til rejsende og vise versa)
- airbnb.com (global ferieudlejning af private værelser)
- udlejning af håndværktøj til naboer (Hvor ofte bruger du egentlig din stiksav?)),
- swaptree (byt og barder produkter og services)

Amerikansk overforbrug booster branche for privat opbevaring.
Bogen tager udgangspunkt i amerikansk overforbrug og grundlaget eksemplificeres med at markedet for privat opbevaring har oplevet en eksplosiv vækst. Den gennemsnitlige amerikanske forbruger har ifølge bogen i dag 10 kubikmeter ekstern opbevaring, hvilket synes lettere rystende. Denne fakta bliver kun mere skræmmende af, at jeg diskuterede emnet med en ældre gut fra Winconsin, der oplyste at hans yndlingsshow på TV, er et realityshow om opbevaring. Hver onsdag kan TV seere byde på indhold i forladte eller udbetalte opbevaringsrum. Når auktionen er afsluttet tilkalder de manden med boltsaksen, som åbner rummet. Manden gennemroder rummet og rapporterer live, om opbevaringsrummet købt indeholder noget af værdi.

Heldigvis er amerikanere lige så glade for at dele deres rystende historier, som de er for at forbruge.

LEAN bør anvendes på forbrugsmønstre.
Jeg tror at der ligger så meget potentiale i en privat dele-, optimering og genbrugkultur. Forstil dig, hvor mange private biler der står stille 23 timer i døgnet. Sammenlign denne manglende udnyttelse med den effektivitet som virksomheder har opnået f.eks. via LEAN. Man behøver ikke være LEAN konsulent for at kunne spotte et 2-cifret optimeringspotentiale. Man skal blot få bilen til at køre to timer i døgnet i stedet for en. Udfordringen bliver selvfølgelig at balancere forbrugernes forventning til oplevet frihed op den ene side og besparelser på den anden.

Tjek bogen, flere eksempler på socialt forbrug og Rachel Botsman på http://collaborativeconsumption.com/ eller se Rachels indlæg på TED.com nedenfor.

Variabel #1: Aggressiv innovationskultur
Innovationskulturen indenfor den digitale mediebranche i USA (primært Silicon Valley) er så enorm og aggressiv at man som dansker mister pusten ved at tænke på det.

Variabel #2: Stor målgruppe fra fødslen
Prototyper og beta produkter, som er kimen til den egentlige innovation, har i USA et potentielt publikum (reach) på 250 millioner amerikanere. Amerikanske beta produkter har altså et enormt hjemmebane publikum med samme sprog, kultur og lovgivning. Et publikum som har mulighed for afprøve og forelske sig i den første version af produktet.

I Danmark har vi på en god måned 5,5 millioner indbyggere, hvilket er en lille masse til at skabe og teste en nyt digitalt medie på. Især hvis mediet henvender sig til en niche og at forretningen har brug for ansatte.

Variabel #3: Mange timer til lavere løn
I forhold til danskere arbejder amerikanere både flere timer om dagen, flere dage om året og til en lavere løn end i Danmark, hvilket alt andet lige gør det er billigere at producere den første beta version af et produkt i USA.

Variabel #4: Ingen handelsfriktion
I modsætningen til fysiske produkter, så findes der ingen handelsbarrierer på digitale produkter, da ingen varer skal flyttes eller fortoldes – ethvert produkt er kun et klik væk.

Kunderne behøver altså ikke forholde sig til om produktet er amerikansk (f.eks. Facebook, iTunes, Google) eller dansk (f.eks. dating.dk, TDC Play, Jubii), hvilket gør landegrænser usynlige og handelsfriktion ikke-eksisterende.

Summa summarum
Som jeg har eksemplificeret i nedenstående tabel, så koster beta-udviklingen af et digital produkt rent ressourcemæssigt det samme i USA og Danmark, da vi har nogenlunde de samme kompetencer (IQ). Derimod arbejder amerikanere mere end danskere og tjener mindre. Det giver USA en innovativ konkurrencefordel. Jeg har opfundet en metrik til anledningen, som jeg kalder Innovativ Konkurrence Faktor (IKF). Som det ses, så har USA en IKF på 1,7 (a) udelukkende pga. arbejdstid og lønniveau. Altså vil den første prototype/beta version være 1/1,7 = 58% dyrere at udvikle i Danmark end i USA.

Hvis man gearer denne amerikanske konkurrencefordel med den større amerikanske målgruppe (beta reach), så ser man at den relative danske innovationsomkostning stiger markant, hvilket giver Amerikanerne en samlet IKF på 85 (b). Med det danske sprog og danske målgruppe har vi altså en innovativ udfordring!

* IKF = Innovativ Konkurrence Faktor

Hvad gør vi så?

1. Vi må udvikle vores produkter 58% mere effektivt end amerikanerne for at kompensere for produktiviteten (arbejdstid og lønforskel) og dermed holde IKF i balance. Det kræver sublime kompetencer og høj hastighed i innovation og produktudvikling.
2. Vi skal udvikle produkter til det europæiske / engelsktalende marked for at at kompensere for målgruppeforskelle og dermed holde IKF i balance.

Lad os diskutere kinøjserne, dansk selskabsskat, demografisk leverpostej og jantelov en anden god gang :o)

”Absolute simplicity is, indeed, the best way of being distinguisted”,

Charles Baudelaire

”Perfection is achieved, not when there is nothing more to add, but when there is nothing left to take away”.

Antoine de Saint-Exupery, French writer (1900 – 1944)”

1. eksempler på hvor seje politikere ofte er til at kommunikere og hvor dygtige de er til at bruge medier, herunder sociale medier. Det kunne vi sagtens lære af i det private erhvervsliv/mediebranchen.
2. at blot fordi din virksomhed KAN støje på et socialt netværk, så er det ikke nødvendigvis noget den SKAL eller BØR. Bogen gør ikke social digital kommunikation sværere end det er, men viser også at træerne gror ikke ind i himlen.
3. dug friske, nye og lokale danske cases – både sejre og fuck ups.
4. at man kan skrive en bog der er nem at læse og bruge. Bogen gentager ikke sig selv for at udfylde 290 sider, men siger tingene kort og præcist på 162 sider.

Bogen kan især anbefales til dig, der ønsker at starte eller genstarte din organisations kommunikation via sociale medier, før at dit reklamebureau propper ”nogle sociale elementer” ned i halsen på dig. Se forfatternes blog på digitaletanker.dk eller følg dem i cyberspace, hvor de hver især efterlader elefantspor.

Se også mine slides 10 tips til brugercentreret produktudvikling, hvor tip 4-6 handler om prioriteringskultur, prioriteringspoker m.m.

overskrift.dk – hold øje med hvad blogs’ene skriver om dig.
Overskrift.dk er en søgemaskine, hvor du primært kan søge i danske blogs. Hvis jeg vil vide, hvilke bloggere der skriver om vores produkt styleGALLERY, søger jeg blot på ”stylegallery” og vupti, så har jeg et overblik over hvad danske bloggere skriver om styleGALLERY. Prøv søgningen her. For at lette mit spion-arbejde har jeg oprettet en profil på overskrift.dk, så jeg modtager en mail hver gang en blogger nævner ordet ”stylegallery”. På denne måde følger jeg med i positiv og negativ feedback til sitet uden at røre en finger. Alternativer til overskrift.dk er Google Blog search eller Techonorati, som dog ikke kun har dansk fokus.

digg.com – hvad er hot i USA lige nu?
Digg er endnu ikke slået igennem i Europa, men hvis man er trendspotter eller blot nysgerrig som mig, så kan nem nemt undersøge hvad der rykker i U.S.A. lige nu. Digg samler overskrifter fra en masse medier og brugerne kan ”Digge” historien – altså stemme på historien. De historier som får flest diggs ryger længst op ad toplisten og bliver dermed prioriteret visuelt højest på de forskellige toplister. Se f.eks. kategorien ”Lifestyle”. I USA leder Digg ligeså meget trafik til de store nyhedssites som Google.com

Google Insight – find og sæt tid på sæsonens tendenser.
Hvis du ikke ved hvilket tidspunkt på året hvor du skal lancere din kampagne eller vil tjekke om din celebrety street credit er stigende eller faldende, så kan du via Google Insight få en indikation af, hvor mange der søger efter et bestemt ord eller frase og i hvilke perioder søgningerne gennemføres. Hvis du søger på ”Støvler”, kan du se at pigerne allerede begynder at google støvler i slutningen af juli, hvis du skriver ”Sys Bjerre”, så kan du se at hun var en døgnflue og hvis du skriver ”Medina” kan du se at hende popularitet stadig går op ad.