Prioriter i starten… ikke i slutningen

Vi har for nyligt haft et års jubilæum med agile projektmetoder, som især bidrager med værktøjer til at prioritere. De nye simple metoder har gjort os dygtige til at:

  1. prioritere de 20% af ”knapper” som udgør 80% af brugsoplevelsen
  2. nå deadlines
  3. overholde budgetter (nogenlunde).

Desværre er der et sted hvor vi endnu ikke har succes med vores benhårde prioritering: De sidste detaljer før launch.Færdiggørelse ved hjælp af grovfilen…I teamet prioriterer vi åbent i alle intervaller – fra timer til måneder og fra små funktioner til hele porteføljen. Det er en kultur vi har skabt og som vi hele tiden skal og vil vedligeholde og forbedre. Prioritering giver os energi, da vi ved at vi arbejder med det rigtige og lader det uvigtige ligge. Desværre er prioritering også en aktivitet vi anvender, når vi nærmer os launch med hastige skridt. Så kommer grovfilen frem, og de mindst launch kritiske elementer bliver udskudt til efter launch.Nogle af de elemementer som oftest udskydes til efter launch er:

  • detaljeret kommunikation om tjenestens formål
  • lækre kontaktpunkter (feedback, email sign up, kundesservice funktioner, FAQ etc.)
  • tuning af grafikker og egen annoncering
  • gennemskrivning og strømligning af hjælpetekster efter sidste funktioner er på plads
  • end2end brugertest
  • 360 graders admin funktioner

Prioriteringen betyder at vi altid bliver færdige med produktet til deadline, men vi mangler ofte den sidste 1% af projektet, som bliver barberet de sidste dage op til søsættelsen. Den ene procent, som vi som projektteam har tendens til at negligere, da komplektetsgraden er lav, den opfattede værkshøjde er lille og projektmæssig risiko er ukritisk. Den sidste 1% er oftest kendetegnet ved at kæle for detaljer. Men for brugerne kan denne 1% udgøre en stor del af oplevelsen (se illustration), da teksterne er utjekkede, ukorrekte og dermed utroværdige. Links peger forkert og flere knapper giver ikke mening. De sidste detaljer før launch må ikke prioriteres!Min holdning er at de prioriterede 20% skal være 100% færdige til launch. Det er ikke de sidste detaljer, der udgår den store omkostning af det samlede budget, så de skal simpelthen masseres helt på plads. Den store omkosning er allerede barberet ved de 80% ikke-prioriterede ”knapper”, som omkostningen ved de sidste detaljer er minimal.


« Tidligere indlæg

Der tælles ned til launch… fokuser dialogen

I projektets sidste faser er det ikke nok at alle på teamet har fokus på at sparke bolden i mål. Der skal også skabes en kommunikationskultur, der bidrager til en fælles vinderstemning. Manglende ”sense of urgency” skaber nervøsitet og frustration på alle niveauer.

Eksempel på ufokuseret kommunikation :
Fodboldholdet sidder i omklædningsrummet før straffesparkskonkurrencen i årets sidste kamp. Alle tænker på hvordan bolden skal bankes i nettet, mentalt gennemgår spillerne egne skridt til mål og glæder sig til at modtage publikums hyldest og drikke pils ovenpå sejren. Mikkel ”The coach” tjekker rækkefølgen en sidste gang. Spændingen er intens og ingen taler. Pludselig siger Søren: ”Vi skal også huske at lave en plan for, hvem der kører til hvilke kampe i næste sæson”.

Der er vist ingen grund til at grave i, hvorledes teamets ”sense of urgency” bliver påvirket af Sørens ufokuseret kommunikation.

Vis hinanden at I løber efter den samme bold…
Eksempelvis bør man i 11. time nøje overveje, hvad man kaster op til åben diskussion eller inspiration på teamet. F.eks. bør man ikke begynde at diskutere detaljer i tidligere eller fremtidige projekter, da det gør ens teammedlemmer opmærksomme på, at fokus ikke er kollektiv og negative kontrolmekanismer starter op. Det skaber frustration og eventuelle konflikter i en vigtig, intensiv og måske i forvejen anspændt periode. Selvom emnet om tidligere eller fremtidige projekter måske er relevant og vigtigt, så samler det ikke den nødvendige fokus lige før man skal løbe over målstregen.

Houston, we are ready to launch… 10… 9… 8… ”anybody seen the donuts?”… 7… 6… ”Will be back in half an hour”… 5… 4… ”maybe we should consider a blue rocket next time”… 3… 2… 1… 1…. 1!… press that button for f… sake!


« Tidligere indlæg

Om at lave fejl på den fede måde…

Som jeg ser det, så er fejl sunde i en innovationskultur af to årsager:

  1. Jo oftere vi skyder på mål, jo oftere scorer vi – men jo oftere rammer vi sikkert også forbi. Hvis vi skal undgå at lave fejl (ramme forbi), så vil ingen turde skyde på mål og vi rammer dermed aldrig.
  2. Når vi laver fejl, så har vi fejltagelser at lære af. Det er ikke et mål i sig selv at lave fejl – men det er et mål at lære af de fejl man laver.

Lige nu er jeg er i San Francisco ifm. Bonnier Publishing Programme, hvor vi har talt med forskellige venture investorer og iværksættere. En beskrev at flere investorer ofte går tilbage til fusere, da de tror på det rette team og den passion de har for projekterne. I den sammenhæng er der et spørgsmål, der er sikker som amen i kirken: ”What have you learned from losing our money?” ☺Det er nok en sandhed med modifikationer. En ting der er sikkert: sørg for at fejle så tidligt så muligt – det er klart billigst og du har dermed flere skud i bøssen. ”Erfaring er direkte proportional med mængden af ødelagt udstyr”. Citat: Ukendt.


« Tidligere indlæg

10 tips til præsentationsteknik

Hvis dit typiske publikum ser ud til at være døde på stedet, så er her 10 tips til, hvordan du nemt geiler din præsentation og får budskabet igennem.

Det vigtigste element for at lave gode præsentationer er sikkert at øve sig. Meeeen… rigtige mænd tager hverken back up eller taler til sig selv foran spejlet. Hvis du er typen der foretrækker at skyde med skarpt, så er her mine 10 favorit tips til præsentationsteknik:

1. Tag rummet og vis at managen er din…

Rejs dig op, stå med begge ben på jorden og undgå at gemme dig i et hjørne. Start med at sige “Yes” eller lign. så du sikrer at din stemmer ikke starter med at jodle. Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre af dine hænder, så læg den ene oven i den anden foran kroppen.

2. De første 10 sekunder er kritiske…

Brug ikke den kritiske tid på ligegyldigheder: hvem du er og hvor du kommer fra (det står i programmet eller mødeindkaldelsen), at “du er glad for at være der” (who cares) og få guds skyld: undgå at rode med gearet.

Brug de 10 første sekunder til at få opmærksomhed: Fortæl en dramatisk historie med mentale billeder, fortæl en joke eller et citat, reflekter og perspektiver introduktionen, vis et videoklip, fortæl slutningen eller provoker med et flabet spørgsmål.

3. Gør komplekse begreber konkrete via billedsprog og analogier…

 Eksempler på mentale billeder:

“Stor som en lastbil”
“Troværdig som Moder Theresa”
“Autentisk som en irsk bar i irland”.

Eksempler på analogier:

“caching svarer til at der står en tennisspiller ved nettet og flugter de lette bolde, så spilleren på baglinien næsten ikke laver noget”
“et API er et IT-systems svar på en stikkontakt – det er her man kan koble sig til og fra systemet med eksterne aparater/systemer”.
“metadata’ene på et æble kunne være ’6,95 kr’, ‘rødt’, ‘ingrid marie’, ‘fra Samsø’ og ‘økologisk’.

Det er nemt at finde ledelsesmæssige analogier i sportens verden, produktmæssige analogier i køkkenet og kommunikative analogier i familiemønstret.

4. Max. 1 slide i minuttet…

Hvis din powerpoint præsentation er 10 minuttter lang, så forbered max. 10 slides – nogle slides tager 5 minutter at præsentere, andre tager 15 sekunder. 1 minut i gennemsnit er passende.

5. Undgå sætninger på slides…

Fremfor at skrive “5 % af jordens befolkning lever under fattigdomsgrænsen”, så skriv “5%” og vis et billede af fattige mennesker – sig resten med ord. Folk læser alligevel ikke dine bullets. Hvis du ikke kan huske hvad du skal sige, så improviser!

6. Sig hvad du vil sige, sig det og sig hvad du har sagt!

Hav og kommuniker altid en agenda og en tidsplan – lytternes liv er for kort til ikke at vide om du har 2 slides tilbage eller 45! Sæt derfor scenen fra starten af præsentationen f.eks.:

1) Ide
2) Business case
3) Go/nogo?

Gennemgå de tre punkter og repeter så 1+2+3 til slut. Så er der struktur og gentagelser, der sikrer at utålmodige folk ikke panikker og de får samtidigt gnubbet budskabet ind repetitivt.

7. Hold korte pauser, træk vejret dybt og tal langsomt.

Mit største problem, når jeg laver præsentationer, er at jeg bliver så engageret at jeg sætter tempoet op, hvilket forringer mit sprog og udtale og dermed udfodrer lytterens koncentrationsevne. Hvis man husker at tage nogle dybe indåndinger ved hvert naturligt punktum, så vil tempoet være afbalanceret og eventuelle mentale billeder vil stå på skærmen et par sekunder uden øjeblikkeligt at bliver afbrudt af den næste kommentar. Jeg magter det ikke!

Et trick jeg selv bruger for at sætte tempoet ned er, at tegne figurer på tavlen, samtidig med at jeg taler. Da det tager tid at tegne, sætter jeg automatisk tempoet ned.

8. Der skal både være logik, passion og troværdighed…

En god præsentation beror på en blanding af gamle retoriske dyder: logos (logik, fakta, måles og vejes, hjernesprog), patos (passion, værdier, salgsargumenter, hjerte- og billedsprog) og etos (troværdighed, street credit – stå ikke i beskidte jogging bukser og udtal dig om Asiens aktiemarked). Skyd for så vidt muligt logikken af før salgstalen.

9. Brug en-to-tre finten… og tæl den på fingrene…

“Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed”

“Gud, kongen og fædrelandet”

“Fra rådhuspladsen til Kongens Nytorv, fra Gedser til Skagen og fra Nordkap til Sicilien.”

“Politikkere, virksomhedsledere og kendte”

10. Giv den gas…

Hvad er dine favorit tips til præsentationsteknik? Skriv dem gerne i kommentarfeltet:) A


« Tidligere indlæg

Kreativ modeblogging…

StyleblogVi har lanceret et kreativt samarbejde med landets førende modebloggere. I bund og grund er samarbejdet et annonce- og trafiksamarbejde, hvor landet førende modesites og -blogs i fælleskab tilbyder en let tilgængelig og brugervenlig indgang til modenyheder og tendenser.Læg mærke til topbaren på bl.a. www.costume.dk, hvor det er muligt at se og søge modenyheder fra hele det eksklusive netværk.Se bl.a. pressedækningen på:Markedsføring: http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/koeb-en-annonce-paa-bloggen/MediaWatch: http://mediawatch.dk/artikel/modebloggere-indtager-danske-medierCostume: http://costume.dk/article/30803Digitale Tanker:  http://digitaletanker.dk/2009/03/28/danske-modeblogs-%E2%80%93-pa-vej-mod-svenske-tilstande/A


« Tidligere indlæg

Gør driftopgaver til små successer…

I mit team arbejder vi næsten udelukkende med udviklingsprojekter, hvis kompleksitet kræver dedikering for alle i båden. Derfor er det møj-belastende hele tiden at blive afbrudt af “Kan vi ændre farven til rød?” eller “Der er en stavebøf i FAQ’en?”.  Da 9 ud af 10 driftforspørgsler ikke er kritiske, er det fjollet løbende at afbryde et projektmedlem med demotivation til følge.

Løsning: Man – tors = projekter, fredag = drift

Vi har derfor genopfundet “HOLY FRIDAY”: Ugens første 4 dage arbejder hele styrken på projekter og om fredagen laver alle drift.

Vores kollegaer kender HOLY FRIDAY og der er derfor helt legalt for projektmedlemmerne at sige “Er du sød at sætte din forspørgsel på fredagslisten?”.

Det fede ved HOLY FRIDAY, udover at det skaber mulighed for fokus i hverdagen, er, at alle kan skabe et par små successer inden weekenden. I projekterne er der i sagens natur længere mellem successerne, hvorfor afkrydsning at driftopgaverne på fredagslisten fungerer som små afslutninger og dermed successer.

Eventuelle drama bliver selvfølgelig håndteret øjeblikkelig uanset ugedag:)

BONUS: Holyfriday medfører også at vi ikke har noget drift/support team – det er de kollegaer der har lavet produkterne der selv udfører supporten om fredagen. Altså når det gør ondt på kunderne, gør der også ondt på produktudviklerne, hvilket skaber øget viden og incitament til at lave gode produkter – dumme fejl finder altid hjem igen.


« Tidligere indlæg

Hvad man taber på gyngerne…

… vinder man på karrusellerne!

Screen shot er fra betalingsforløb ifm. rejsebestilling til Island!

icelandair_shopping.jpg


« Tidligere indlæg

Jonatan Spang laver kreativ kundeundersøgelse

I går havde jeg igen fornøjelsen af at se Late Night Lørdag på Nørrebro Teater. Konceptet er super Nørrebrosk og beskrives af teatret selv som ‘en servering af scenekunst i småbidder under helt uhøjtidelige former’. Arrangementet er så tilbagelænet at man må tage dåsebajere med i salen og gå efter refils når man har lyst… sejt!

Teaterdirektøren Jonatan Spang virker selv som underholdende bindemiddel mellem de forskellige indslag, som igår inkluderede Bjørn Svin, Jan Gintberg, Ida Østergaard m.f.

Underforestillingen gjorde jeg en interessant observation angående Jonatan Spang og hans forhold til gæsterne: Han brugte den uformelle dialog til at lave markedsanalyse. Indpakket i hans underholdende indslag, fik han håndsoprækninger og klapsalver på spørgsmål som: “Hvor mange har været her før?” (Cirka 50%), “Hvor mange har set forstillingen ‘En skærsommernatskommedie?’” (cirka 20%”)…

I forbindelse med teater får man selvfølgelig også umiddelbar kundefeedback i form af latter og klapsalver, hvilket indikerer hvad der virker og hvad der ikke virker – uden at trække kunderne igennem lange kedelige spørgeskemaer og dyre antropologiske undersøgelser.Det må være rart.

Efter showet brugte Direktør Spang en anden tjekket finte for at få kundernes feedback: I stedet for at drikke håndbajere med kunstnerne i garderoben, så modtog han de gæsterne i teatrets udgang. På denne måde gennemførte han sin egen sanselige exit poll, hvilket potentielt giver ham brugbar feedback i form af kommentarer, iaktagelse af ansigtsudtryk og stemning. Jeg tror endda at flere kvindelige gæster var parate til at give mere feedback over en drink eller to!

Fed aften og fedt at opleve en teaterdirektør, der interesserer sig for kunderne:)


« Tidligere indlæg

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale…

Ingen Dansker er vel i tvivl om, at dette citat kommer fra PR- og rejsekongen Simon Ove Christian Ogilvie Spies.

I løbet af Simon Spies’ farverige liv, gjorde han sig til underholdende og inspirerende talsmand for egne management observationer af verden, som for eksempel: ’ Jeg skulle gå så grueligt meget igennem, før jeg fandt ud af at springe over, hvor gærdet er lavest’. Rejseliv har lavet en billedserie med 10 udødelige citater fra Simon Spies. Se kongens citater og fine billeder på Rejseliv.


« Tidligere indlæg

IDEO the deep dive – produktudviklingens konger

Jeg fandt dette klassiske TV indslag, hvor ABC News besøger det belønnede innovations- og designfirma IDEO i Paolo Alto. IDEO viser hvordan de produktudvikler en indkøbsvogn på en uge. I løbet af indslaget demonstrerer IDEO mange metoder, som i dag er en fast del af innovations processer: observer kunden hvor kunden er, anderkend fejl som en del af processen, fordring af tværfaglighed, prototyping og meget mere. Enjoy. (Indslaget er 3 X 7 minutter)

Part 1 (7 min.)


Part 2 (7 min.)


Part 3 (7 min.)


« Tidligere indlæg