Tescos virtuelle supermarked får nemlig.com til at virke gammeldags

Cool: Ja, for fa’en.
Grøn: Desværre. Ekstra transport er nødvendig for at levere varerne til kundens dør, fremfor at levere varerne på paller til et supermarked.
Pris: Ja, det melder historien ikke noget om.
Prøv det: I Seoul…


Citater om design og simplicitet

”Absolute simplicity is, indeed, the best way of being distinguisted”,

Charles Baudelaire

”Perfection is achieved, not when there is nothing more to add, but when there is nothing left to take away”.

Antoine de Saint-Exupery, French writer (1900 – 1944)”


Derfor er grafisk design ikke længere en del af webdesign…

Basis design, online minimalisme, genbrug og standardisering er det nye sorte!
Over de sidste år vi i forhold til grafisk design gjort os en række kontroversielle erfaringer. Gennem konstant produktudvikling af interaktive medier har vi observeret at gennemgribende eller integreret grafisk design ikke spiller en væsentlig rolle i relation til brugeroplevelsen – tværtimod skader integreret grafisk design faktisk indirekte brugeroplevelsen. Med integreret grafisk design menes identitetsskabende elementer (med undtagelse af logo), indlejerede farveskemaer, kreative knapper og brandede animation. Andre ville kalde dette for overdesign.

Integreret grafisk design er lig lav effekt og høje omkostningner…
Igennem vores arbejde har vi erfaret:

  • at vi aldrig har kunne påvise, at et re-design af et website har stimuleret brugeradfærden, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Derimod har det kostet en masse penge.
  • at identitetsskabende grafikker i en brugergrænseflade kræver individuel tilpasning, hvilket koster uhensigtsmæssig mange programmør ressourcer.
  • at i vores månedlige tilfredshedsmålinger giver brugerne os sjældent feedback på, at look & feel skaber værdi – i bedste fald fortæller brugerne at siderne synes rodet!
  • at de fordele man får ind på 10 individuelt designede websider ikke kan sammenlignes med de  stordriftsfordelene man har med 10 næsten identiske produkter. Stordriftsfordelene kan f.eks. være one-size-fits-all komponenter/widgets, sen variation i produktudviklingen, hurtig time-to-marked via genbrug, standardisering og central og løbende optimering.
  • Ved en intern undersøgelse har vi konkluderet at jo mere vi har grafisk designet et website, jo mindre kan vores interne kunder lide websitet og jo mindre vi har designet oplevelsen jo bedre kan kunderne lide websitesene.

Basis design er godt for både interne og eksterne kunder
Vi er bevidste om, at der kræves en vis mængde grafisk design for at guide brugerens læse og scanne rytme, skabe genkendelighed og tryghed – den type grafisk design kalder vi får ”Basis design”. Basis design er hvad vi vil have og integreret grafisk design fremadrettet er totalt bandlyst. Det giver os følgende fordele:

  • vores indhold får mere focus, da tætlæggende grafisk design ikke vil forstyrre kommunikationen. Målet med at designe brugergrænseflader er at skabe fri passage til indholdet.
  • vi vil ikke længere have omkostninger til at vedligeholde adskillige mindre grafiske variationer og komponenter. I stedet for kan vi bruge tiden på nyudvikling, konceptudvikling og brugervenlighedsarbejde, som vi ved vil gavne brugeren eller forretningen.
  • vores annoncørers annoncer skal ikke konkurrere om opmærksomhed med en masse fyld-grafik, hvorfor annoncøren heller ikke har brug for at overgøre sit grafiske design for at overdøve den støj vi introducerer.

Der er forskel på grafisk design online og offline
Årsagen til at grafisk design ikke har den samme effekt online, som offline kan skyldtes:

  1. at online brugeren er målrettet og handlingsorienteret og alt hvad der kommer i vejen opfattes som støj, mens at en offline oplevelsen har en begyndelse og en slutning (ikke-hyperlinket) og det er muligt at designe hele kronologien i oplevelsen.
  2. at der ikke er noget eksklusivt og differentierende i online grafisk design, da (næsten) alt online er gratis og tilgængeligt for alle og brugeren derfor ikke følger sig speciel ved at være en del af og ‘at have råd’ til oplevelsen. Derfor sætter brugeren i stedet pris på faktorer som brugervenlighed, hastighed og brugbarhed.
  3. Online oplevelse berører kun en sans – nemlig at se, mens offline oplevelsen berører lyd (gnitrende papir), følelse (et fysisk product),  at se og at dufte papir og kaffe. Måske er det en af årsagerne til flere og flere tager deres laptop med på café? ☺

Her er en række eksempler på websites/services der bruger ”basis design” med succes: Google, Facebook, Basecamp, styleGALLERY, iPhone GUI, boliga.dk, pengeautomater, Trendsales og craigslist.com, hvoraf sidstnævnte slipper afsted med slet ikke at have, hvad man vil opfatte som et grafisk design! ☺

Tips:

  • Brug tiden på at få oplevelsen til at funke og ikke på at få sitet til at “blinke”.
  • Design ud fra et mantraet “at intet må kunne gå galt” fremfor “det kunne være fedt, hvis..”. Der skal 5 positive stimuli til balancere et negativt stimuli, så start med at sikre at du ikke gør dine brugere arrige…

cykler.jpg

Som eksempel på forskellen mellem basis design og integreret design, så kan man se på min og min kollega Anders’ cykel. Hans er simpel og uden for meget lir og min er har masser af “MBK” branding, fartstriber og unødvendige dele der skal vedligeholdes. Underligt at det var min cykel der blev stjålet!


Mine 10 tips til brugerdrevet innovation og udvikling

My 10 tips for user driven innovation and development.
Feedback og kommentarer modtages med kyshånd:)


Guide til simplicitet

I præsentationen giver Giles Colborne eksempler på, hvorfor simplicitet er en nødvendighed og hvordan man kan opnå simplicitet i et produkt eller en service. Materialet vil kunne anvendes til øvelser og workshops med temaet simplicitet.

Se guiden som præsentation og klik dig igennem de enkelte slides.


Nyt medie i nye klæder…

Vi har idag introduceret en smagsprøve på et nyt underholdende ben i M! universet: mmm-mag.

mmm-mag er en fusion mellem det lækre layoutede print magasin og det interaktive website. Tjek det ud på www.mmm.dk/mag - feedback modtages med kyshånd. Magasinet produceres af Søren Baastrup og Lasse Schelbeck fra Benjamin Media.
mmm-mag.jpg


Tjekket elektronisk betaling

I april har jeg oplevet to elektroniske betalingsformer, der gjorde det nemt for mig at blive kunde – så nemt at jeg købte varer jeg ikke havde planlagt

Den Blå Lagune, Island – betaling via RFID armbånd.

rfid.jpg

Før man kaster sin krop ud i den Blå Lagune på Island efterlader man, som på andre badeanstalter, sin pung i omklædningen. Hvis man bliver sulten i løbet af opholdet og besøger stedets restaurant, så betaler man simpelthen med sit armbånd – eller rettere en lille RFID chip i armbåndet. Før man kan tjekke ud af badeanstalten, skal eventuelle udeståender på chippen betales. Betalingen virkede super simpel og nem – og jeg fik en isJ

 

Virgin Americas, San Francisco til Las Vegas – selvbetjening via indbygget kortlæser.

virgin_betaling.jpg

På vej til Las Vegas stoppede jeg stewardessen for at bestille en øl. Hun gjorde mig opmærksom på, at service foregik via flyets underholdsningssystem. Så jeg tændte for systemet og trykkede hurtigt ”Shop” + ”Drinks” + ”Heiniken” og ”Check out”. Herefter kunne jeg køre mit Visakort igennem en indbygget kortlæser i skærmen og vupti – min øl blev leveret i løbet af 1 minut. Udover jeg brugte en del tid på at spille Vectoroids (gammel Commodore 64 klasikker) og forsøgte at chatte med andre på flyet, så købte jeg også CO2 kvoter for $5 og støttede en vandprojekt med $2.  Jeg tror, at jeg købte ”god samvittighed”, fordi transaktionen var yderst tilgængelig.


Prioriter i starten… ikke i slutningen

Vi har for nyligt haft et års jubilæum med agile projektmetoder, som især bidrager med værktøjer til at prioritere. De nye simple metoder har gjort os dygtige til at:

  1. prioritere de 20% af ”knapper” som udgør 80% af brugsoplevelsen
  2. nå deadlines
  3. overholde budgetter (nogenlunde).

Desværre er der et sted hvor vi endnu ikke har succes med vores benhårde prioritering: De sidste detaljer før launch.Færdiggørelse ved hjælp af grovfilen…I teamet prioriterer vi åbent i alle intervaller – fra timer til måneder og fra små funktioner til hele porteføljen. Det er en kultur vi har skabt og som vi hele tiden skal og vil vedligeholde og forbedre. Prioritering giver os energi, da vi ved at vi arbejder med det rigtige og lader det uvigtige ligge. Desværre er prioritering også en aktivitet vi anvender, når vi nærmer os launch med hastige skridt. Så kommer grovfilen frem, og de mindst launch kritiske elementer bliver udskudt til efter launch.Nogle af de elemementer som oftest udskydes til efter launch er:

  • detaljeret kommunikation om tjenestens formål
  • lækre kontaktpunkter (feedback, email sign up, kundesservice funktioner, FAQ etc.)
  • tuning af grafikker og egen annoncering
  • gennemskrivning og strømligning af hjælpetekster efter sidste funktioner er på plads
  • end2end brugertest
  • 360 graders admin funktioner

Prioriteringen betyder at vi altid bliver færdige med produktet til deadline, men vi mangler ofte den sidste 1% af projektet, som bliver barberet de sidste dage op til søsættelsen. Den ene procent, som vi som projektteam har tendens til at negligere, da komplektetsgraden er lav, den opfattede værkshøjde er lille og projektmæssig risiko er ukritisk. Den sidste 1% er oftest kendetegnet ved at kæle for detaljer. Men for brugerne kan denne 1% udgøre en stor del af oplevelsen (se illustration), da teksterne er utjekkede, ukorrekte og dermed utroværdige. Links peger forkert og flere knapper giver ikke mening. De sidste detaljer før launch må ikke prioriteres!Min holdning er at de prioriterede 20% skal være 100% færdige til launch. Det er ikke de sidste detaljer, der udgår den store omkostning af det samlede budget, så de skal simpelthen masseres helt på plads. Den store omkosning er allerede barberet ved de 80% ikke-prioriterede ”knapper”, som omkostningen ved de sidste detaljer er minimal.


Hjælp: Hvad er relevant for vores kunder og hvordan skabes relevans?

The never ending storyI mit team har vi på det seneste diskuteret, hvordan vi skaber en relevans for brugeren på vores medie websites f.eks. woman.dk. Hvis vi på hver enkelt side på hele websitet kan skabe relevant underholdning for den enkelte bruger her og nu, må vi formode at brugeren bliver på sitet “5 minutter ekstra” – en drøm for både os og Fakta! Vi vil så gerne have de bounce rates (afvisningsprocenter) længere ned:)

Som alle andre website-ejere kender vi teknikken “no dead ends” – at uanset hvor brugeren er på sitet, så vil brugeren altid blive præsenteret for relevant og relateret indhold – som bidrager til at skabe “Den uendelige historie”. Derved sikrer vi, at brugeren ikke forlader sitet, fordi at han eller hun ikke længere kan finde indhold at underholde sig med. Det er dog et lille problem med at skabe den uendelige historie: Hvordan sikrer vi at det relaterede indhold, som vi viser brugeren, rent faktisk også er relevant for brugeren?

Relevansen i det enkelte stykke indhold

Som udgangspunkt må man forvente at det enkelte stykke indhold er relevant for brugeren – ellers vil brugeren ikke  browse til siden, hvor indholdet præsenteres. Der vil selvfølgelig være masser af situationer, hvor brugeren hurtigt konkluderer, at indholdet ikke er relevant og forlader siden øjeblikkeligt. Såfremt at afvisningen af siden ikke skyldtes indholdets tilgængelighed eller kvalitet, må man konkludere at brugeren alt andet lige ikke i er målgruppen for indholdet. Der er intet at gøre for at redde denne bruger. Vi kigger derfor kun på de brugere, der rent faktisk finder indholdet relevant. For disse brugere har journalisten flere muligheder for at forlænge oplevelsen af det aktuelle indhold – journalisten kan blandt andet tilbyde brugeren relaterede og relevante:

  • gallerier
  • videoer
  • faktabokse
  • historier
  • links
  • debatter

Når historien er læst, alle gallerier og videoer er set og debatten er banket til døde, så er der endnu flere muligheder for at forlænge brugerens oplevelse i indholdets kontekst.

Konteksten af det enkelte stykke indhold

Et andet område, hvor vi kan skabe yderligere relevans for brugeren, er i indholdets kontekst. Vi har haft tendens til at give brugeren en masse muligheder for at navigere videre rundt på vores site, en masse muligheder for at tilmelde sig fangkroge for at vi vil kunne kommunikere og tiltrække brugeren igen – f.eks. via nyhedsbreve, addThis m.m. Men i virkeligheden har disse muligheder kun relevans for os (da vi gerne vil kommunikere med brugeren igen) og ikke for brugeren – i hvert fald ikke her og nu. Vi har også vist brugeren “Mest populære i denne kategori” og “Seneste i denne kategori” og meget andet. Men i virkeligheden er sandsynligheden for at dette indhold er relevant for brugeren meget lille, da vi har få generelle kategorier, hvor artiklerne kan behandle meget forskellige tema og dermed ikke være væsentlig relateret. Videre skal man også huske på, at mange brugere kommer direkte via søgemaskiner og slet ikke kender vores kategorier, hvorfor relevansen falder til det absolutte nulpunkt.

Et godt eksempel, som vi selv har studeret, er en bruger der har googlet “Manolo Blahnik” – costume.dk kommer op på en flot andenplads på google.dk med artiklen “Carries blå Manolo Blahnik er sat til salg“. Hvis man ser artiklens kontekst dags dato, så ser man at brugeren, efter at have læst artiklen, kan vælge en artikkel om “5 trin til skøn hud” og “Ole Henriksens skønhedstips” – ikke særligt relevant for en bruger der har søgt på “Manolo Blahnik” som nok snarere er interesseret i “Sex & The City”, “Carrie Bradshaw”, “sko fetichisme”, “New York” og “Shopping”. Vi skal vist være bedre til at skabe relevans i vores indholds kontekst – i hvert fald synes der at være room-for-improvement! Hvordan gør vi så det?

  • Ved at lade journalisten vælge alle teasere i en artikkels kontekst? Altså gøre alle artikler til små temaer.
  • Ved at gentage søgninger fra søgemaskine i egen søgemaskine og præsentere alt “Manolo Blahnik” indhold fra Costume.dk i artiklens kontekst? Altså oversætte brugerens input til site-søgninger?
  • Ved at bygge mindre temaer på tværs af et site i stedet for de store kategorier, som f.eks. “Mode” eller “Nyheder” og istedet skabe mini-tema a la “Efterårets sko” og “Sko perler” og skabe små temaer rundt om individuelt indhold?
  • Ved at opbygge taxonomier, folksonomier og indarbejde tagging som et navigationselement på alt indhold, samt bruge journalistens tags til at skabe artiklens kontekst?
  • Ved at anvende statistiske metoder a la collaborative filtering eller content filtering (hvilket synes tungt, nørdet og dyrt)?

Såfremt du har erfaring med at skabe relevans på høj-volumen websites og har viden om hvilke af ovenstående tilgange er effektive – alene eller kombineret, så vil jeg meget gerne høre fra dig – skriv en kommentar eller kontakt mig direkte

Ellers følg med på vores sites og se hvad vi finder på. Vi prøver i hvert fald at eksperimentere – det kan kun blive bedre!


Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Dommendag: Kinøjserne smutter med produktionen, Indien har flere universitetslærere end Danmark har universitetsstuderende, alt hvad der er digitalt kan piratkopieres und so weiter. Vi er alle interesserede i at vide, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, når produktion, brain-power, IT, nano, bio og hæleri rejser østpå!

Et bud herpå er oplevelser.

“Alle lande har oplevelser, men ikke alle lande kan gøre oplevelser til oplevelseøkonomi”, siger Mark Lorenzen fra Imagine, CBS. Derfor har Handelshøjskolen i samarbejde med Tuborgfonden søsat et omfattende forskningsprojekt for at kortlægge Danmarks potentialer indenfor en række oplevelsesindustrier. I sidste uge udkom de første rapporter fra forskningsprojektet, som er blevet udgivet på Samfundslitteratur.

“Film i den danske oplevelsesøkonomi”, Rikke Wümpelmann
“Events i den danske oplevelsesøkonomi”, Jens Nielsen
“Den danske oplevelsesøkonomi”, Trine Bille, Mark Lorenzen
“Museerne i den danske oplevelsesøkonomi”, Dorthe Skot-Hansen
“Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi”, Rasmus K. Storm, Henrik H. Brandt
“Software Games in the Danish Experience Economy”, Nicholas O´Keeffe
“Fashion in the Danish Experience Economy”, Yen Tran
“The Political Promotion of the Experience Economy and Creative Industries”, Sofie Birch Mathiasen

Hvis du ikke orker at købe og læse rapporterne, så har Berlingske lavet et ultrakort resume af 6 bind - så ved du i hvert fald hvordan landet ligger!

Hvad tror du Danmark skal leve af i fremtiden? Skriv gerne en kommentar:)