Sådan laver du gode præsentationer…

Se præsentationen og få:

  • 10 tips og tricks til præsentationsteknik
  • 5 sikre afsnit i et godt pitch
  • 3 hurtige trin til at forberede din præsentation
  •  Træning og inspiration

10 tips til præsentationsteknik

Hvis dit typiske publikum ser ud til at være døde på stedet, så er her 10 tips til, hvordan du nemt geiler din præsentation og får budskabet igennem.

Det vigtigste element for at lave gode præsentationer er sikkert at øve sig. Meeeen… rigtige mænd tager hverken back up eller taler til sig selv foran spejlet. Hvis du er typen der foretrækker at skyde med skarpt, så er her mine 10 favorit tips til præsentationsteknik:

1. Tag rummet og vis at managen er din…

Rejs dig op, stå med begge ben på jorden og undgå at gemme dig i et hjørne. Start med at sige “Yes” eller lign. så du sikrer at din stemmer ikke starter med at jodle. Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre af dine hænder, så læg den ene oven i den anden foran kroppen.

2. De første 10 sekunder er kritiske…

Brug ikke den kritiske tid på ligegyldigheder: hvem du er og hvor du kommer fra (det står i programmet eller mødeindkaldelsen), at “du er glad for at være der” (who cares) og få guds skyld: undgå at rode med gearet.

Brug de 10 første sekunder til at få opmærksomhed: Fortæl en dramatisk historie med mentale billeder, fortæl en joke eller et citat, reflekter og perspektiver introduktionen, vis et videoklip, fortæl slutningen eller provoker med et flabet spørgsmål.

3. Gør komplekse begreber konkrete via billedsprog og analogier…

 Eksempler på mentale billeder:

“Stor som en lastbil”
“Troværdig som Moder Theresa”
“Autentisk som en irsk bar i irland”.

Eksempler på analogier:

“caching svarer til at der står en tennisspiller ved nettet og flugter de lette bolde, så spilleren på baglinien næsten ikke laver noget”
“et API er et IT-systems svar på en stikkontakt – det er her man kan koble sig til og fra systemet med eksterne aparater/systemer”.
“metadata’ene på et æble kunne være ’6,95 kr’, ‘rødt’, ‘ingrid marie’, ‘fra Samsø’ og ‘økologisk’.

Det er nemt at finde ledelsesmæssige analogier i sportens verden, produktmæssige analogier i køkkenet og kommunikative analogier i familiemønstret.

4. Max. 1 slide i minuttet…

Hvis din powerpoint præsentation er 10 minuttter lang, så forbered max. 10 slides – nogle slides tager 5 minutter at præsentere, andre tager 15 sekunder. 1 minut i gennemsnit er passende.

5. Undgå sætninger på slides…

Fremfor at skrive “5 % af jordens befolkning lever under fattigdomsgrænsen”, så skriv “5%” og vis et billede af fattige mennesker – sig resten med ord. Folk læser alligevel ikke dine bullets. Hvis du ikke kan huske hvad du skal sige, så improviser!

6. Sig hvad du vil sige, sig det og sig hvad du har sagt!

Hav og kommuniker altid en agenda og en tidsplan – lytternes liv er for kort til ikke at vide om du har 2 slides tilbage eller 45! Sæt derfor scenen fra starten af præsentationen f.eks.:

1) Ide
2) Business case
3) Go/nogo?

Gennemgå de tre punkter og repeter så 1+2+3 til slut. Så er der struktur og gentagelser, der sikrer at utålmodige folk ikke panikker og de får samtidigt gnubbet budskabet ind repetitivt.

7. Hold korte pauser, træk vejret dybt og tal langsomt.

Mit største problem, når jeg laver præsentationer, er at jeg bliver så engageret at jeg sætter tempoet op, hvilket forringer mit sprog og udtale og dermed udfodrer lytterens koncentrationsevne. Hvis man husker at tage nogle dybe indåndinger ved hvert naturligt punktum, så vil tempoet være afbalanceret og eventuelle mentale billeder vil stå på skærmen et par sekunder uden øjeblikkeligt at bliver afbrudt af den næste kommentar. Jeg magter det ikke!

Et trick jeg selv bruger for at sætte tempoet ned er, at tegne figurer på tavlen, samtidig med at jeg taler. Da det tager tid at tegne, sætter jeg automatisk tempoet ned.

8. Der skal både være logik, passion og troværdighed…

En god præsentation beror på en blanding af gamle retoriske dyder: logos (logik, fakta, måles og vejes, hjernesprog), patos (passion, værdier, salgsargumenter, hjerte- og billedsprog) og etos (troværdighed, street credit – stå ikke i beskidte jogging bukser og udtal dig om Asiens aktiemarked). Skyd for så vidt muligt logikken af før salgstalen.

9. Brug en-to-tre finten… og tæl den på fingrene…

“Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed”

“Gud, kongen og fædrelandet”

“Fra rådhuspladsen til Kongens Nytorv, fra Gedser til Skagen og fra Nordkap til Sicilien.”

“Politikkere, virksomhedsledere og kendte”

10. Giv den gas…

Hvad er dine favorit tips til præsentationsteknik? Skriv dem gerne i kommentarfeltet:) A


Ny teknik stopper mig fra at powerpointe publikum til døde…

En af mine kolleger introducerede mig i dag til “Pecha Kucha” (betyder: et eller andet sejt på Japansk). Kort fortalt er Pecha Kucha en præsentationsform, hvor en given oplægsholder viser 2o billeder i 20 sekunder. Altså 6 minutter og 40 sekunder i alt. Teknikken synes primært at have været brugt i kreative kredse til at præsentere kreative projekter kort og effektivt (og dermed inspirerende, da man ikke skal høre alt muligt om kunstneres tragiske funding og bla bla).

Pointen med Pecha Kucha er selvfølgelig at oplægsholderen skal være skarp, forberedt og oppe på beatet. Det lyder helt klart som noget vi også kan bruge i forretningsverdenen! Det er dog lidt kedeligt for en som mig, der godt kan lide at powerpointe publikum til døde:)

En mindre “movement” er etableret i mange storbyer og kreative mennesker strømmer til arrangementerne. I Danmark er Pecha Kucha kulturen i fuld gang og den lokale københavner forening afholder snart deres ottende arrangement. Flere af de tidligere arrangementer er afholdt i Dansk Arkitektur Center regi – se mere på http://www.pechakucha.dk