Morgendagens kraftværk er kraftværket der ikke eksisterer

Justin Hall-Tipping taler på TED om fremtidens kraftværk og fremtidens energinet. Han perspektiverer hvordan vi decentralt kan producere og opbevare strøm ved hjælp af nano-teknologi. Han mener at fremtidens energiproduktion skal skabes ved at tæmme det mindste af det mindste: elektronet. Tjek hans TED pitch i nedenstående video. Hvis han har ret bliver han enten meget rig eller så drukner han i et badekar.

Cool: Alle der forsøger at tilfredsstille verdens energibehov uden fosile brændstoffer er cool.
Grøn: Strømproduktion uden kraftværk, fosile brændstoffer og et elnet må nok siges at være mørkegrøn.
Pris: -
Prøv det: Se videoen.


Derfor er det 85 gange billigere at innovere i USA

SÅ er den her: Formlen der viser at amerikanerne kan bombe dansk innovation i digitale medier tilbage til stenalderen.

Variabel #1: Aggressiv innovationskultur
Innovationskulturen indenfor den digitale mediebranche i USA (primært Silicon Valley) er så enorm og aggressiv at man som dansker mister pusten ved at tænke på det.

Variabel #2: Stor målgruppe fra fødslen
Prototyper og beta produkter, som er kimen til den egentlige innovation, har i USA et potentielt publikum (reach) på 250 millioner amerikanere. Amerikanske beta produkter har altså et enormt hjemmebane publikum med samme sprog, kultur og lovgivning. Et publikum som har mulighed for afprøve og forelske sig i den første version af produktet.

I Danmark har vi på en god måned 5,5 millioner indbyggere, hvilket er en lille masse til at skabe og teste en nyt digitalt medie på. Især hvis mediet henvender sig til en niche og at forretningen har brug for ansatte.

Variabel #3: Mange timer til lavere løn
I forhold til danskere arbejder amerikanere både flere timer om dagen, flere dage om året og til en lavere løn end i Danmark, hvilket alt andet lige gør det er billigere at producere den første beta version af et produkt i USA.

Variabel #4: Ingen handelsfriktion
I modsætningen til fysiske produkter, så findes der ingen handelsbarrierer på digitale produkter, da ingen varer skal flyttes eller fortoldes – ethvert produkt er kun et klik væk.

Kunderne behøver altså ikke forholde sig til om produktet er amerikansk (f.eks. Facebook, iTunes, Google) eller dansk (f.eks. dating.dk, TDC Play, Jubii), hvilket gør landegrænser usynlige og handelsfriktion ikke-eksisterende.

Summa summarum
Som jeg har eksemplificeret i nedenstående tabel, så koster beta-udviklingen af et digital produkt rent ressourcemæssigt det samme i USA og Danmark, da vi har nogenlunde de samme kompetencer (IQ). Derimod arbejder amerikanere mere end danskere og tjener mindre. Det giver USA en innovativ konkurrencefordel. Jeg har opfundet en metrik til anledningen, som jeg kalder Innovativ Konkurrence Faktor (IKF). Som det ses, så har USA en IKF på 1,7 (a) udelukkende pga. arbejdstid og lønniveau. Altså vil den første prototype/beta version være 1/1,7 = 58% dyrere at udvikle i Danmark end i USA.

Hvis man gearer denne amerikanske konkurrencefordel med den større amerikanske målgruppe (beta reach), så ser man at den relative danske innovationsomkostning stiger markant, hvilket giver Amerikanerne en samlet IKF på 85 (b). Med det danske sprog og danske målgruppe har vi altså en innovativ udfordring!

ikf_matrix.jpg
* IKF = Innovativ Konkurrence Faktor

Hvad gør vi så?

  1. Vi må udvikle vores produkter 58% mere effektivt end amerikanerne for at kompensere for produktiviteten (arbejdstid og lønforskel) og dermed holde IKF i balance. Det kræver sublime kompetencer og høj hastighed i innovation og produktudvikling.
  2. Vi skal udvikle produkter til det europæiske / engelsktalende marked for at at kompensere for målgruppeforskelle og dermed holde IKF i balance.

Lad os diskutere kinøjserne, dansk selskabsskat, demografisk leverpostej og jantelov en anden god gang :o)


Ny Dansk formelsamling til digital kommunikation

Anne Ebbesen og Astrid Haug udgav i starten af måneden bogen ”Lyt til elefanterne” som på eksemplificerende og simpel vis beskriver og diskuterer offentlige og private aktørers anvendelser af sociale medier. Jeg kan især lide bogen af fire årsager: Forfatterne viser…

  1. eksempler på hvor seje politikere ofte er til at kommunikere og hvor dygtige de er til at bruge medier, herunder sociale medier. Det kunne vi sagtens lære af i det private erhvervsliv/mediebranchen.
  2. at blot fordi din virksomhed KAN støje på et socialt netværk, så er det ikke nødvendigvis noget den SKAL eller BØR. Bogen gør ikke social digital kommunikation sværere end det er, men viser også at træerne gror ikke ind i himlen.
  3. dug friske, nye og lokale danske cases – både sejre og fuck ups.
  4. at man kan skrive en bog der er nem at læse og bruge. Bogen gentager ikke sig selv for at udfylde 290 sider, men siger tingene kort og præcist på 162 sider.

Bogen kan især anbefales til dig, der ønsker at starte eller genstarte din organisations kommunikation via sociale medier, før at dit reklamebureau propper ”nogle sociale elementer” ned i halsen på dig. Se forfatternes blog på digitaletanker.dk eller følg dem i cyberspace, hvor de hver især efterlader elefantspor.


The ABC of Prioritizing

Hvis jeg skulle vælge blandt alle de værktøjer jeg har i skuret, så er mine favoritværktøjer nok fra hylden “prioriteringsværktøjer”. At være dygtig til at prioritere øger både effektivitet (da vi altid laver det vigtigste først), indtjening (da vi kun udvikler de ting, der giver kundeværdi) og medarbejdertilfredshed (da der er mere risikovillig tid til at eksperimentere, når vi ikke bruger tiden på ligegyldige aktiviteter). Se min slides nedenunder, hvor jeg beviser sammenhængen mellem prioritering, udviklingshastighed og medarbejdertilfredshed.

Se også mine slides 10 tips til brugercentreret produktudvikling, hvor tip 4-6 handler om prioriteringskultur, prioriteringspoker m.m.


Quick and dirty research: Lyt og spioner på nettet

Jeg anbefaler dig hermed tre simple (og gratis) værktøjer til at holde dig opdateret på:
1) hotte emner og tendenser relateret til din forretning
2) hvilke blogs og websites der omtaler dit brand, dit produkt eller din virksomhed

overskrift.dk – hold øje med hvad blogs’ene skriver om dig.
Overskrift.dk er en søgemaskine, hvor du primært kan søge i danske blogs. Hvis jeg vil vide, hvilke bloggere der skriver om vores produkt styleGALLERY, søger jeg blot på ”stylegallery” og vupti, så har jeg et overblik over hvad danske bloggere skriver om styleGALLERY. Prøv søgningen her. For at lette mit spion-arbejde har jeg oprettet en profil på overskrift.dk, så jeg modtager en mail hver gang en blogger nævner ordet ”stylegallery”. På denne måde følger jeg med i positiv og negativ feedback til sitet uden at røre en finger. Alternativer til overskrift.dk er Google Blog search eller Techonorati, som dog ikke kun har dansk fokus.

digg.com – hvad er hot i USA lige nu?
Digg er endnu ikke slået igennem i Europa, men hvis man er trendspotter eller blot nysgerrig som mig, så kan nem nemt undersøge hvad der rykker i U.S.A. lige nu. Digg samler overskrifter fra en masse medier og brugerne kan ”Digge” historien – altså stemme på historien. De historier som får flest diggs ryger længst op ad toplisten og bliver dermed prioriteret visuelt højest på de forskellige toplister. Se f.eks. kategorien ”Lifestyle”. I USA leder Digg ligeså meget trafik til de store nyhedssites som Google.com

Google Insight – find og sæt tid på sæsonens tendenser.
Hvis du ikke ved hvilket tidspunkt på året hvor du skal lancere din kampagne eller vil tjekke om din celebrety street credit er stigende eller faldende, så kan du via Google Insight få en indikation af, hvor mange der søger efter et bestemt ord eller frase og i hvilke perioder søgningerne gennemføres. Hvis du søger på ”Støvler”, kan du se at pigerne allerede begynder at google støvler i slutningen af juli, hvis du skriver ”Sys Bjerre”, så kan du se at hun var en døgnflue og hvis du skriver ”Medina” kan du se at hende popularitet stadig går op ad.


Derfor er grafisk design ikke længere en del af webdesign…

Basis design, online minimalisme, genbrug og standardisering er det nye sorte!
Over de sidste år vi i forhold til grafisk design gjort os en række kontroversielle erfaringer. Gennem konstant produktudvikling af interaktive medier har vi observeret at gennemgribende eller integreret grafisk design ikke spiller en væsentlig rolle i relation til brugeroplevelsen – tværtimod skader integreret grafisk design faktisk indirekte brugeroplevelsen. Med integreret grafisk design menes identitetsskabende elementer (med undtagelse af logo), indlejerede farveskemaer, kreative knapper og brandede animation. Andre ville kalde dette for overdesign.

Integreret grafisk design er lig lav effekt og høje omkostningner…
Igennem vores arbejde har vi erfaret:

  • at vi aldrig har kunne påvise, at et re-design af et website har stimuleret brugeradfærden, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Derimod har det kostet en masse penge.
  • at identitetsskabende grafikker i en brugergrænseflade kræver individuel tilpasning, hvilket koster uhensigtsmæssig mange programmør ressourcer.
  • at i vores månedlige tilfredshedsmålinger giver brugerne os sjældent feedback på, at look & feel skaber værdi – i bedste fald fortæller brugerne at siderne synes rodet!
  • at de fordele man får ind på 10 individuelt designede websider ikke kan sammenlignes med de  stordriftsfordelene man har med 10 næsten identiske produkter. Stordriftsfordelene kan f.eks. være one-size-fits-all komponenter/widgets, sen variation i produktudviklingen, hurtig time-to-marked via genbrug, standardisering og central og løbende optimering.
  • Ved en intern undersøgelse har vi konkluderet at jo mere vi har grafisk designet et website, jo mindre kan vores interne kunder lide websitet og jo mindre vi har designet oplevelsen jo bedre kan kunderne lide websitesene.

Basis design er godt for både interne og eksterne kunder
Vi er bevidste om, at der kræves en vis mængde grafisk design for at guide brugerens læse og scanne rytme, skabe genkendelighed og tryghed – den type grafisk design kalder vi får ”Basis design”. Basis design er hvad vi vil have og integreret grafisk design fremadrettet er totalt bandlyst. Det giver os følgende fordele:

  • vores indhold får mere focus, da tætlæggende grafisk design ikke vil forstyrre kommunikationen. Målet med at designe brugergrænseflader er at skabe fri passage til indholdet.
  • vi vil ikke længere have omkostninger til at vedligeholde adskillige mindre grafiske variationer og komponenter. I stedet for kan vi bruge tiden på nyudvikling, konceptudvikling og brugervenlighedsarbejde, som vi ved vil gavne brugeren eller forretningen.
  • vores annoncørers annoncer skal ikke konkurrere om opmærksomhed med en masse fyld-grafik, hvorfor annoncøren heller ikke har brug for at overgøre sit grafiske design for at overdøve den støj vi introducerer.

Der er forskel på grafisk design online og offline
Årsagen til at grafisk design ikke har den samme effekt online, som offline kan skyldtes:

  1. at online brugeren er målrettet og handlingsorienteret og alt hvad der kommer i vejen opfattes som støj, mens at en offline oplevelsen har en begyndelse og en slutning (ikke-hyperlinket) og det er muligt at designe hele kronologien i oplevelsen.
  2. at der ikke er noget eksklusivt og differentierende i online grafisk design, da (næsten) alt online er gratis og tilgængeligt for alle og brugeren derfor ikke følger sig speciel ved at være en del af og ‘at have råd’ til oplevelsen. Derfor sætter brugeren i stedet pris på faktorer som brugervenlighed, hastighed og brugbarhed.
  3. Online oplevelse berører kun en sans – nemlig at se, mens offline oplevelsen berører lyd (gnitrende papir), følelse (et fysisk product),  at se og at dufte papir og kaffe. Måske er det en af årsagerne til flere og flere tager deres laptop med på café? ☺

Her er en række eksempler på websites/services der bruger ”basis design” med succes: Google, Facebook, Basecamp, styleGALLERY, iPhone GUI, boliga.dk, pengeautomater, Trendsales og craigslist.com, hvoraf sidstnævnte slipper afsted med slet ikke at have, hvad man vil opfatte som et grafisk design! ☺

Tips:

  • Brug tiden på at få oplevelsen til at funke og ikke på at få sitet til at “blinke”.
  • Design ud fra et mantraet “at intet må kunne gå galt” fremfor “det kunne være fedt, hvis..”. Der skal 5 positive stimuli til balancere et negativt stimuli, så start med at sikre at du ikke gør dine brugere arrige…

cykler.jpg

Som eksempel på forskellen mellem basis design og integreret design, så kan man se på min og min kollega Anders’ cykel. Hans er simpel og uden for meget lir og min er har masser af “MBK” branding, fartstriber og unødvendige dele der skal vedligeholdes. Underligt at det var min cykel der blev stjålet!


Mine 10 tips til brugerdrevet innovation og udvikling

My 10 tips for user driven innovation and development.
Feedback og kommentarer modtages med kyshånd:)


Guide til simplicitet

I præsentationen giver Giles Colborne eksempler på, hvorfor simplicitet er en nødvendighed og hvordan man kan opnå simplicitet i et produkt eller en service. Materialet vil kunne anvendes til øvelser og workshops med temaet simplicitet.

Se guiden som præsentation og klik dig igennem de enkelte slides.


Nyt medie i nye klæder…

Vi har idag introduceret en smagsprøve på et nyt underholdende ben i M! universet: mmm-mag.

mmm-mag er en fusion mellem det lækre layoutede print magasin og det interaktive website. Tjek det ud på www.mmm.dk/mag - feedback modtages med kyshånd. Magasinet produceres af Søren Baastrup og Lasse Schelbeck fra Benjamin Media.
mmm-mag.jpg


Verden og medier i underholdende tal…

 … måske skal jeg snart tilmelde mig et kinesisk lynkursus på AOF.

httpv://www.youtube.com/watch?v=jpEnFwiqdx8&feature=fvst